Redaktionsmøde i Stockholm 03/07/2010
I denne weekend har der været redaktionsmøde for redaktionen på "Fokus på Familien". Mødet foregik i Stockholm, som viste sig fra sin kønneste side med høj sol og blå himmel. Med mig på mødet var den danske hovedredaktør, Svend Aage Rasmussen, som har siddet i redaktionen på Fokus for Familien siden 2004. Redaktionen består af medlemmer fra Norge, Sverige, Danmark og Finland. Redaktionsmødet var en blanding af planlægning af 2010-årgangen, artikelgennemgang, og ikke mindst nomineringen af "Årets tidsskriftsartikel 2009". Selvom der har været utrolig mange gode artikler i 2009, var det en enig redaktion som kom frem til at nominere den helt rigtige artikel. Mødet blev kompetent dirigeret af de to Norske hovedredaktører, Anne Øfsti og Inger Ulleberg, og udover det faglige indhold havde vi en hyggelig Italiensk aften, hvor vi plejede de Skandinaviske bånd Det var rigtig interessant at bemærke den store interesse der var i redaktionen for CDOI og Praksis Baseret Evidens (PBE). Således havde 2 af redaktionsmedlemmerne brugt noget af tiden i Stockholm på at købe den helt nye "Heart and Sould of Change 2nd Edition", og jeg blev bedt om at overveje, om jeg vil skrive lidt mere om tankerne til Fokus på Familien. Så - det har været en rigtig god og spændende weekend med stof til eftertanke, og en masse interessant redaktørarbejde det næste år. |


RSS Feed