I 2014 blev projektet “Forebyggelse afmagtanvendelse på botilbud” opstartet, financieret af satspuljemidler. Visionen for projektet var at forebygge trusler, vold og magtanvendelser på de botilbud, hvor dette ofte er en del af hverdagen. Borgerne på disse tilbud er typisk karakteriseret af skizofreni, mange har misbrug og flere har udadreagerende adfærd.
Nu er rapporten omkring projektet offentliggjort – du kan læse den i sin fulde længde her
Hvad oplevede bostederne, når de implementerede FIT og LA2?
” FIT gør det tydeligt, hvordan der kan arbejdes med borgerinddragelse og sikre, at borgeren er med fra starten. Borgerne har fundet ud af, at ledelsen støtter op om borgerens ønsker, håb og dermed planer. Arbejdsmiljøet har ændret sig ved, at flere fagprofessionelle har fundet ud af, at de vil arbejde med LA2 og FIT (…) De faglige diskussioner og nogle gange også personlige holdninger, er ikke længere så omfattende, da det er borgerens holdning og beslutninger der er bestemmende for, hvordan tingene skal gøres”.
Ledelsen på et botilbud skriver:
”Kontaktpersonerne tager FIT-samtalerne hver 14. dag. Vi laver ikke FIT-planerne for borgerne, men kun sammen med borgerne. Vi troede ikke, at en bestemt borger kunne arbejde med FIT- planer. Men der tog vi fejl (…) Vi havde tidligere mange magtanvendelser med denne borger, som derfor har haft tilknyttet opmærksomhedsperson døgnet rundt. De fleste magtanvendelser var i forbindelse med hjælp til bad. Det er ikke tidligere lykkes os at finde frem til årsagen til denne adfærd. Gennem FIT-samtalerne, fandt vi ud af, at borgeren ønsker at komme i bad som det første, når hun vågner. Vi indførte derfor denne praksis, hvilket har resulteret i væsentlig færre magtanvendelser.”
Se i øvrigt video fra Tuestenhuse i Århus her – et af de tre botilbud i projektet
Hvad fandt man i projektet?
- LA2 og FIT er brugbare redskaber.
- LA2 og FIT bidrager til en mere individuel og kommunikativ praksis.
- LA2 og FIT udvikler dialogorientering.
- LA2 og FIT bidrager til et øget fokus på fælles sprog og systematisk praksis.
- LA2 og FIT fremmer viden om betydningen af stress på borgerniveau.
- LA2 og FIT deeskalerer og forebygger konflikter.
- Synlig og tydelig ledelsesopbakning er afgørende for implementeringen af metoderne.
På de deltagende botilbud fandt man et markant fald i magtanvendelser og voldsepisoder (omkring 80% fald), og en øget trivsel hos de fagprofessionelle.
Hvorfor virkede FIT på botilbuddene, når VIVEs rapport siger det modsatte?
- I projektet blev der arbejdet målrettet med implementering, både igennem grundig undervisning og sparring igennem hele projektets forløb.
- Projektet forløb over en 3-årig periode, hvilket gav tid til at et kulturskifte i retning af øget borgerinddragelse kunne implementeres.
- Medarbejderne blev sammen med FIT undervist i en konkret metode (LA2), hvilket gav dem en øget faglighed og evne til at reagere på den feedback, de fik fra borgerne.
- Ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter på de tre bosteder arbejdede aktivt for at understøtte en faktisk implementering af FIT og LA2 i hverdagen, bla. Igennem systematiske træningsfora for medarbejderne.
Denne rapport understreger hvor betydningsfuldt det kan være, ikke at lave konklusioner omkring effekten af en metode, før medarbejderne faktisk anvender metoden i praksis. Dette er i øvrigt en pointe, som jeg tror er vigtig i forhold til meget af den forskning, som foregår på det sociale område. Det er trist, hvis vi ender med at komme med konklusioner på baggrund af forskning, som faktisk ikke belyser de spørgsmål den stiller.
Rapporten understreger, at selv de meget udfordrede borgere, som indgik i projektet, oplevede stor gavn af at blive inddraget i systematiske feedback-samtaler, og at de til trods for deres udfordringer var i stand til at give meningsfuld feedback, som medarbejderne havde stor gavn af i deres arbejde.
Frem til 1/2-2019 kan du gratis læse kapitlet om FIT i den psykosociale indsats, fra bogen: "Feedback Informed Treatment - en Grundbog". Læs det her:
https://issuu.com/akademiskforlag/docs/feedback_informed_treatment_kap9
Mange hilsner
Susanne