Den seneste måned har debatten omkring FIT på det sociale område verseret, efter at VIVE udgav deres rapport om brugen af FIT i bostøtteindsatser i Københavns Kommune. VIVEs konklusion var, at FIT ikke gjorde en forskel, og deres hypotese var, at det kunne skyldes at borgergruppen var for dårligt fungerende. 

​I 2014 blev projektet “Forebyggelse afmagtanvendelse på botilbud” opstartet, financieret af satspuljemidler. Visionen for projektet var at forebygge trusler, vold og magtanvendelser på de botilbud, hvor dette ofte er en del af hverdagen. Borgerne på disse tilbud er typisk karakteriseret af skizofreni, mange har misbrug og flere har udadreagerende adfærd.

I det 3-årige projekt blev to borgerinddragende metoder – FIT og LA2 (Low Arousal 2) – implementeret. Medarbejdere og borgere på bostederne blev grundigt uddannet i begge metoder (36 timers undervisning i begge metoder fordelt på 2 år), og fik efterfølgende løbende supervision og sparring i hele projektperioden. Samtidig var der et specifikt fokus på at sikre implementeringen igennem etablering af en “triade” på hvert af de tre bosteder, bestående af forstander (alternativ viceforstander), arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant.

Nu er rapporten omkring projektet offentliggjort – du kan læse den i sin fulde længde her

Ledelsen på et botilbud beskriver:
” FIT gør det tydeligt, hvordan der kan arbejdes med borgerinddragelse og sikre, at borgeren er med fra starten. Borgerne har fundet ud af, at ledelsen støtter op om borgerens ønsker, håb og dermed planer. Arbejdsmiljøet har ændret sig ved, at flere fagprofessionelle har fundet ud af, at de vil arbejde med LA2 og FIT (…) De faglige diskussioner og nogle gange også personlige holdninger, er ikke længere så omfattende, da det er borgerens holdning og beslutninger der er bestemmende for, hvordan tingene skal gøres”.
 
Ledelsen på et botilbud skriver:
”Kontaktpersonerne tager FIT-samtalerne hver 14. dag. Vi laver ikke FIT-planerne for borgerne, men kun sammen med borgerne. Vi troede ikke, at en bestemt borger kunne arbejde med FIT- planer. Men der tog vi fejl (…) Vi havde tidligere mange magtanvendelser med denne borger, som derfor har haft tilknyttet opmærksomhedsperson døgnet rundt. De fleste magtanvendelser var i forbindelse med hjælp til bad. Det er ikke tidligere lykkes os at finde frem til årsagen til denne adfærd. Gennem FIT-samtalerne, fandt vi ud af, at borgeren ønsker at komme i bad som det første, når hun vågner. Vi indførte derfor denne praksis, hvilket har resulteret i væsentlig færre magtanvendelser.”

Se i øvrigt video fra Tuestenhuse i Århus her – et af de tre botilbud i projektet

Erfaringerne med anvendelse af de to metoder (LA2 og FIT) peger i retning af, at:
 

• LA2 og FIT er brugbare redskaber.
• LA2 og FIT bidrager til en mere individuel og kommunikativ praksis.
• LA2 og FIT udvikler dialogorientering.
• LA2 og FIT bidrager til et øget fokus på fælles sprog og systematisk praksis.
• LA2 og FIT fremmer viden om betydningen af stress på borgerniveau.
• LA2 og FIT deeskalerer og forebygger konflikter.
• Synlig og tydelig ledelsesopbakning er afgørende for implementeringen af metoderne.

 
På de deltagende botilbud fandt man et markant fald i magtanvendelser og voldsepisoder (omkring 80% fald), og en øget trivsel hos de fagprofessionelle.

• I projektet blev der arbejdet målrettet med implementering, både igennem grundig undervisning og sparring igennem hele projektets forløb.
• Projektet forløb over en 3-årig periode, hvilket gav tid til at et kulturskifte i retning af øget borgerinddragelse kunne implementeres.
• Medarbejderne blev sammen med FIT undervist i en konkret metode (LA2), hvilket gav dem en øget faglighed og evne til at reagere på den feedback, de fik fra borgerne.
• Ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter på de tre bosteder arbejdede aktivt for at understøtte en faktisk implementering af FIT og LA2 i hverdagen, bla. Igennem systematiske træningsfora for medarbejderne.

Denne rapport understreger hvor betydningsfuldt det kan være, ikke at lave konklusioner omkring effekten af en metode, før medarbejderne faktisk anvender metoden i praksis. Dette er i øvrigt en pointe, som jeg tror er vigtig i forhold til meget af den forskning, som foregår på det sociale område. Det er trist, hvis vi ender med at komme med konklusioner på baggrund af forskning, som faktisk ikke belyser de spørgsmål den stiller.

Rapporten understreger, at selv de meget udfordrede borgere, som indgik i projektet, oplevede stor gavn af at blive inddraget i systematiske feedback-samtaler, og at de til trods for deres udfordringer var i stand til at give meningsfuld feedback, som medarbejderne havde stor gavn af i deres arbejde.

Frem til 1/2-2019 kan du gratis læse kapitlet om FIT i den psykosociale indsats, fra bogen: "Feedback Informed Treatment - en Grundbog". Læs det her:

​https://issuu.com/akademiskforlag/docs/feedback_informed_treatment_kap9

​
Mange hilsner
Susanne

Siden 7. november, hvor VIVE ​offentliggjorde deres rapport om effekten af FIT i et bostøtteprojekt i Københavns kommune, er min indbakke i tiltagende grad blevet fyldt med mails, hvor medarbejdere og ledere spørger til, hvordan de skal forstå undersøgelsen. 

​Jeg synes først og fremmest, at det er positivt og spændende, at debatten om systematisk klient-feedback bliver sat så tydeligt på dagsordenen i Danmark. Vi har brug for at debattere, være i dialog, lære af hinanden og af den forskning, som bliver lavet. Og selvom overskriften og den korte beskrivelse af studiet godt kan virke demotiverende for alle dem, som lige nu arbejder med FIT, og alle dem som overvejer, om de skal implementere FIT i fremtiden, så afslører studiet en masse spændende nuancer, som faktisk peger på, hvad der kan gøre brugen af FIT effektfuld på den enkelte organisation og på den enkelte arbejdsplads.

VIVE kommer med flere interessante konklusioner i deres rapport, blandt andet:
 
Deres systematiske gennemgang af forskningen bag FIT (ORS og SRS) viser ingen positiv effekt ved at bruge FIT.

De sidste år har adskillige reviews og meta-analyser bekræftet dette (bla. de to Cochrane Reviews af Kendrick et al. 2016 og ​Bergman et al, 2018). Senest har den danske psykolog, Ole Karkov Østergård lavet en meta-analyse af ORS og SRS, og konkluderer her at effekten af FIT (ORS og SRS) ser ud til at være lille (ES= 0.27). Der er ikke nogen tvivl om, at forskningen i systematisk klientfeedback (særligt på det sociale område) stadig er i sin spæde begyndelse, og vi har brug for meget mere forskning.

For mig er disse resultater ikke så overraskende. For det giver ingen mening at tro, at målinger via 2 enkle skemaer gør så stor en forskel på effekten af vores arbejde. Det ville svare til at tro, at jeg bliver hurtigere til at løbe 100 meter løb, fordi jeg begynder at bruge stopur, eller at mit hjerte bliver sundere, fordi jeg får målt min EKG.

Det giver ikke rigtig mening – vi ved alle, at der skal noget mere til, hvis vi vil blive bedre. Du kan se keynote fra ACE konferencen, hvor jeg taler om netop dette emne sammen med min kollega og coach, Ulrik Elholm. Du kan også læse Scott Millers blog om samme tema. 

​Når man ser på de enkelte studier, som indgår i de forskellige reviews (inklusiv VIVEs review), så modtager de fagprofessionelle i studiet mellem 1 og 12 timers undervisning i FIT, og nogle modtager opfølgende supervision i løbet af projektperioden, som typisk strækker sig 1-2 år.
 
De organisationer, som har implementeret FIT i praksis ved, at der er brug for en struktureret, kontinuerlig og målrettet proces over 3-5 år, for at implementere FIT i praksis. Sagt med andre ord:

De fagprofessionelle har ikke implementeret FIT i praksis før studiet er afsluttet.

VIVE finder i deres rapport at FIT ikke havde effekt på bostøtteindsatsen i Københavns Kommune
 
Studiet i Københavns Kommune er spændende og vigtigt, men desværre lider det under de samme udfordringer, som de fleste studier i FIT:
 
Forskningsprojektet varer kun 16 måneder, og medarbejderne har blot 2 måneder i en afprøvningsfase, hvor de skal blive fortrolige med at arbejde med FIT. Det er med andre ord ikke en implementering af FIT(med det kulturskifte og den ændring af praksis, som det kan indebære) som bliver undersøgt. Det er en undersøgelse af, hvilken effekt det har, når medarbejderne administrerer ORS og SRS til deres borgere, uden at have implementeret FIT.

VIVES resultater blev første gang præsenteret på den danske FIT konference i Odense d. 23/1-2018. Publikum blev allerede der forbavsede og desillusionerede af at høre om resultaterne. Men på samme konference holdt jeg et oplæg, som på mange måder kan hjælpe med at skabe mening i VIVEs resultater og pege på, hvad vi må lære af rapporten.

For at kunne få nytte af FIT (systematisk klientfeedback) kræver det en ændring af kulturen og traditionerne i vores behandlingssystemer og organisationer. Og sådanne ændringer tager tid, træning, sparring, planlægning og investering.
 
Et helt nyt studie fra Norge (Brattland et al., 2018), som forløb over en periode på 7 år, viser at effekten af FIT, steg i takt med at terapeuterne implementerede FIT. De første år gav FIT ikke rigtig effekt på behandlingen, men efter 4 år kan de se en stor effekt af FIT – klienter som blev behandlet af en behandler, som brugte FIT, havde 2,5 gange større sandsynlighed for at opleve bedring. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med hvad førende forskere indenfor implementering har peget på længe. Du kan se et interview med hovedforskeren, Heidi Brattland, her.

• Måling i sig selv, giver ikke bedre effekt
• Implementering tager tid, investering og grundig planlægning
• Effekten af FIT viser sig først, når vi har implementeret en feedback-kultur i vores organisation.
• Vi har brug for meget mere forskning, for helt at forstå, hvordan FIT kan hjælpe os til at levere bedre indsatser til de borgere, vi møder.

Erfaringerne fra de kommuner i Danmark, som bruger FIT i deres sociale indsatser, og har gjort det samme, som Heidi Brattland og hendes kolleger, er positive: Brugen af systematisk klientfeedback har understøttet en bevidst, målrettet faglig udvikling, som har ført til at de hjælper flere klienter i dag, end de gjorde tidligere!

​Susanne

Jeg er blevet interviewet af et website for sangere om ‘Bevidst, målrettet træning’. Læs mere her

Kh Susanne

Der har fra flere af mine kolleger i Norge været spørgsmål omkring muligheden for at købe den danske FIT Grundbog direkte fra norsk boghandel. Det er nu blevet muligt: Adlibris sælger bogen i Norge, så forsendelsesomkostningerne ikke er så store.

Du kan købe bogen i Norge her

Kh. Susanne

FIT blev første gang introduceret i Danmark i 2002, hvor en lille gruppe af 15 praktikere lyttede til Scott Miller fortælle om Feedback Informed Treatment. Siden da har pionerer rundt i hele Danmark arbejdet hårdt for at få FIT til at give mening i en lang række forskellige kontekster. 

Disse pionerers investering og hårde arbejde resulterede i, at vi – alle praktikerne – lykkedes med at påvirke den politiske dagsorden – både i USA og i Danmark. I 2013 godkendte SAMSHA FIT som evidensbaseret praksis (det kan du læse mere om her) og senere fulgte Socialstyrelsen op ved at liste FIT som en af de anbefalede tilgange.

Det er takket være disse pionerer, at vi som det eneste land i Europa har en Socialstyrelse som bakker så tydeligt op om FIT og om at man kan hjælpe mennesker på mange forskellige måder.

I dag mødtes ledere, medarbejdere, pionerer og forskere til konference i Odense - arrangeret af COK og Socialstyrelsen i samarbejde. Dette er den første store konference om FIT i Danmark.

​Jeg fik lov at åbne konferencen ved at tale om FITs historie og udvikling i Danmark, samt om de udfordringer vi står overfor idag. Nysgerrig? Se med her (handouts ligger som fil til indlægget):

Sidste år talte jeg med forfatterne bag websitet Indsikt.com, Jacob Cornett og Morten Halberg, om supervision. Det blev til refleksioner over egne erfaringer og om til tider udfordrende og provokerende tanker om, hvordan supervision kan hjælpe med at skabe faglig udvikling.

Læs og se interviewet her

Og del gerne tanker og refleksioner i kommentarfeltet!

Kh. Susanne

Til september har du igen mulighed for at være med på vores kursus i Forskning og Formidling. Kurset retter sig imod psykologer på vej mod specialistuddannelse, men der er også plads til at et par forskningsinteresserede "ikke-psykologer" deltager.

Kurset afholdes af Vinther og Mosgaard kurser, og foregår i det Færøske Hus. Hele ugen får vi lov at boltre os i hele huset, hvilket giver mulighed for at lave en masse aktiviteter, som gør forståelse af forskning både relevant og sjov.

Kurset indeholder alt: Teori-undervisning, metodevejledning og undervisning i, hvordan du laver gode præsentationer. Samtidig er min medunderviser den dygtige og engagerende amerikanske psykolog Scott D. Miller, Ph.D., som er en af de førende indenfor forståelsen af psykoterapiforskning og forskning generelt. Hvis du ikke har oplevet Scott D. Miller før, så tjek denne video fra hans præsentation fra "Evolution of Psychotherapy", 2013

Hvis du vil deltage i kurset, skal du skynde dig! Der er et begrænset antal pladser. Information om tilmelding kan ses på vedhæftede flyer:

På videoerne nedenfor kan du høre nogle af tilbagemeldingerne fra vores kursister. På forhåbentlig gensyn!

​Kh. Susanne

For nogle uger siden talte jeg med en fagperson, som arbejder på en arbejdsplads, som er blevet interesseret i at implementere FIT. Ledelsen havde fortalt medarbejderne, at de bare skulle begynde at anvende ORS og SRS i alle samtaler, med alle borgere. Hverken ledelsen eller medarbejderne havde fået grundigere træning i at arbejde med FIT, men fordi skemaerne ser så enkle ud, havde de besluttet at "det kan vel ikke være så svært", og var gået i gang.

Fagpersonen, jeg talte med, delte sine bekymringer med mig. FIT var svært at få til at give mening i forhold til en konkret borger, som hun havde arbejdet med længe. Borgeren havde en anden kulturel og sproglig baggrund, og da hun tog FIT skemaerne frem, blev borgeren usikker og ønskede ikke at udfylde skemaerne. Fagpersonen var derfor optaget af, hvordan hun kunne gøre det muligt for borgeren at give feedback på en måde, som borgeren følte sig tryg ved. Men samtidig følte hun sig fanget mellem ledelsens tydelige besked "vi skal anvende FIT med alle borgere" og borgerens reaktion. Hendes spørgsmål var "kan man virkelig bare bruge FIT med alle borgere på den måde?".

Ovenstående beskrivelse er ikke enestående - den ligner beskrivelser jeg møder hver uge, når jeg forsøger at hjælpe organisationer med at implementere FIT. Fordi FIT er blevet en tilgang, som fremhæves positivt af fx. Socialstyrelsen, oplever jeg i stigende grad, at FIT implementeres på en måde, som helt glemmer visionen og hjertet i Feedback Informed Treatment. I stedet bliver fokus at "ORS og SRS skal udfyldes af alle borgere", men i processen forsvinder det, som er kernen i FIT: At vi ønsker at skabe en platform for en systematisk dialog med borgeren omkring hans/ hendes feedback. ORS og SRS er IKKE det vigtige i processen - det er drøftelsen af borgerens feedback!

Vi står lige nu overfor en spændende, men også kritisk tid, hvor interessen for FIT eksploderer, og risikoen er at FIT bliver brugt på måder, som ikke er overensstemmende med selve kernen i FIT. Der er en risiko for, at det store fokus på "brug ORS og SRS med alle klienter" fører til, at FIT anvendes mere som et administrativt værktøj til at måle effekt, frem for som et faktisk feedback-redskab, som hjælper os med at kvalificere den hjælp, vi tilbyder borgeren. Og der er en stor risiko for, at en række arbejdspladser "knækker halsen" i processen, og ender med at afskrive FIT som et brugbart redskab, fordi implementeringen ikke lykkes.

Det vigtigste, når man implementerer FIT, er netop at arbejde med feedback på alle niveauer, og arbejde med en struktureret implementeringsprocess, som giver mulighed for at anvende feedbacken til at sikre en implementering, der skaber feedback både mellem borger og den fagprofessionelle, i mellem de fagprofessionelle og mellem ledelse og medarbejdere. Kernen er netop at få feedback, som hjælper os med at tilrettelægge den bedst mulige hjælp til borgerne, og giver os mulighed for som professionelle at sikre den bedst mulige effekt af vores indsatser.

Dette er et centralt tema i den danske FIT Grundbog, som jeg udgav i starten af 2017. Her beskriver praktikere, ledere og forskere nuancer og refleksioner over anvendelse og implementering af FIT i en lang række kontekster. Bogen er et helt afgørende første skridt for organisationer, som ønsker at implementere FIT. Bogen kan købes her

På linie med samtalen med fagpersonen ovenfor, bliver jeg hver uge kontaktet af medarbejdere, ledere, udviklingskonsulenter, mv. fra arbejdspladser, som ønsker at implementere FIT. Årsagerne til interessen kan variere - nogle organisationer ser det som et "instrument til effektmåling", andre ser det som en "mulighed for at gøre borgerens stemme central i behandlingen". Fælles for de fleste mails er spørgsmålet:

Hvad koster det at implementere?

Mit svar er typisk: "Selvom det spørgsmål, du stiller, virker som det mest logiske spørgsmål, er det faktisk ikke det rigtige spørgsmål at stille". 

Hvis jeg skal give nogle råd videre til de arbejdspladser, som lige nu er optagede af at implementere FIT vil det være:

1. Start med at fokusere på HVORFOR i ønsker at implementere FIT?

• Hvad vil det bidrage med af værdi til jeres organisation, som ikke findes lige nu?
• Hvad vil det bidrage med af værdi til medarbejderne, som ikke findes lige nu?
• Hvad vil det bidrage med af værdi til borgerne/ jeres klienter, som ikke findes lige nu?

2. Find en konsulent, som kan hjælpe med at strukturere og igangsætte implementeringsprocessen. Første skridt er at lave en implementeringsplan.

3. Vær indstillet på at det tager tid, at skabe en vellykket implementering af FIT. De fleste organisationer har behov for 4-7 år, for at nå fuld implementering af FIT. Der findes ingen genveje!

4. Deltag i et FIT Implementerings-kursus, hvor deltagerne får hjælpe til at arbejde med konkret implementeringsplan for deres egen organisation. Næste kursus er til august 2019 i Chicago, USA. Kurset gennemgår forskningsbaseret viden om implementering, og deltagerne kommer fra hele verden. Kom og bliv inspireret på dette kursus, som Scott Miller og jeg underviser sammen. Jeg lover at det bliver både sjovt, lærerigt og inspirerende. Samtidig har du en unik mulighed for at deltage i ICCE Training og Trainer og ICCE Deliberate Practice Intensive. Du kan finde træningerne her:

FIT Implementerings Træning

FIT Training of Trainers

ICCE Deliberate Practice Intensive


Mange hilsner

​Susanne :)

Af Michelle DeSpain, oversat af Susanne Bargmann

Jeg har fået tilladelse til at dele en dansk oversættelse af det interview jeg har givet til den amerikanske blogger Michelle DeSpain, som har en blog, der hedder "The Late Bloomer Revolution". Temaet i bloggen er historier om kvinder, som lykkes med at opnå deres drømme, selvom de ikke er helt unge længere. For at besøge Michelles blog og læse den engelske blogpost tryk her.

Denne måneds ”Late Bloomer” genopfinder sig selv som sanger i 40erne. Hun har fået spillet sin musik på radiostationer over hele Danmark, hvor hun kommer fra.

Du læser rigtigt. Susanne Bargmann, som er i 40erne, har trodset alle odds (og modbevist de mennesker, som sagde hun ikke kunne gøre det) i en industri hærget af aldersdiskrimination. Det er en ”late bloomer” historie lige efter min smag!

Jeg hørte først Susanne’s historie på en Freakonomics Podcast.  Det, som fangede min opmærksomhed var, at Susanne, en anerkendt psykolog, ikke bare besluttede at følge sin barnedrøm om at blive sanger i sine 40ere, men også opnåede sine største drømme midt i en travl karriere og et travlt privatliv. Selvfølgelig var jeg nødt til at invitere Susanne til at tale med os på bloggen og det ville hun heldigvis meget gerne.
​
Så uden yderligere ophold vil jeg gerne præsentere jer for Susanne Bargmann. 

Susanne, kan du fortælle os lidt om, hvad der fik dig til at forfølge din drøm om at blive sanger senere i livet? Ville det ikke have været mere passende at gøre før du blev gift, fik børn og en meget travl karriere som psykolog?

Da jeg var barn og teenager elskede jeg at synge. Jeg sang i flere forskellige kor, og gik også på et gymnasium, hvor der var ekstra fokus på musik. Og jeg drømte om at forfølge en karriere som sanger. Men det var ikke helt tydeligt for mig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Samtidig var jeg ikke en dygtig nok sanger til at kunne blive optaget på nogle af konservatorierne i Danmark. Jeg drømte om at blive ”opdaget” af et pladeselskab, men jeg tror godt jeg vidste, at jeg var nødt til at finde en anden levevej end sanger.

Så efter gymnasiet gav jeg slip på drømmen og i stedet fokuserede jeg min tid og opmærksomhed på at få en universitetsuddannelse, og senere på at få et godt job.

I løbet af årene er der sket mange fantastiske ting i mit liv – jeg har fået mine to smukke døtre og min karriere har virkelig taget fart, og i dag har jeg et fantastisk spændende job. Men jeg har altid haft en længsel og en følelse af, at jeg fortrød, at jeg aldrig rigtig prøvede at se, hvor langt jeg kunne komme som sanger. Jeg har søgt efter sanglærere og kor mange gange i årenes løb, men har aldrig taget skridtet til faktisk at ringe til en sanglærer eller begynde at synge i et kor.

Det som gjorde forskellen var, at jeg begyndte at tale med min amerikanske kollega, Scott Miller om, hvordan vi kan forbedre effekten af psykoterapi og hvordan vi kan forbedre os som terapeuter. Scott havde i et stykke tid talt om ”bevidst, målrettet træning” (deliberate practice) og han var begyndt at afprøve ideerne ved blandt andet at modtage guitarundervisning. Og efter en af vores samtaler vidste jeg, at jeg var nødt til at gøre det samme. Jeg var nødt til at afprøve ”bevidst, målrettet træning” i forhold til sang, for at se, hvor meget jeg kunne forbedre min stemme. 

Da du begyndte din sangundervisning som voksen, havde du da en god stemme? Havde du sunget som barn eller teenager i kor, musical eller bands?

Jeg opfattede mig selv som en ret god sanger, da jeg begyndte min sangundervisning. Jeg føler mig lidt dum, når jeg siger det i dag, fordi jeg kan høre hvor meget jeg tog fejl, når jeg nu lytter til mine gamle optagelser. Men sandheden er, at jeg følte mig som en meget kompetent sanger. Jeg havde sunget i kor det meste af min barndom, og havde også været med i teaterstykker og musicals på skolen, men jeg fik aldrig de store roller i opsætningerne, mest fordi jeg var alt for genert til at synge alene foran et publikum.

Når jeg lytter til de første optagelser, jeg lavede, da jeg begyndte at synge, kan jeg høre at jeg sang rent og at jeg havde en grundlæggende forståelse for rytme, og så var jeg i stand til at synge, som vi gør i de danske kirker (hvilket er meget anderledes end Gospel-traditionen). Det er en blød, næsten opera-agtig lyd. Det var måden jeg kunne synge på, og det passede ikke med den pop musik, jeg ønskede at synge.

Note fra Michelle: Er du klar til at være vidne til en ekstremt modig handling? Susanne har været så venlig (og modig), at hun har delt sit ”før” klip med os. Her er hun inden hun begyndte at tage sangundervisning, og hun synger Christina Agulieras ”Hurt” i et karaoke program. Hvis du ikke så programmet, så sagde Christina i den sidste sæson af The Voice at hun ikke ved, om hun nogensinde vil synge den sang live igen, fordi den er så udfordrende.

Var der noget du frygtede, inden du begyndte din sangundervisning? Hvordan tacklede du den frygt?

Jeg tror egentlig jeg var nervøs for en masse ting. En ting jeg var nervøs for var, at den måde jeg sang på ikke kunne ændres. At jeg havde denne stemme og at sangunderviseren ville sige ”du synger på den måde, som din stemme er bygget til at synge, og vi kan ikke ændre eller forbedre det ret meget”.

Den sanglærer jeg kontaktede, Ulrik Elholm, er en af de bedste (hvis ikke den bedste) vokal coach i Danmark. Han arbejder med professionelle musikere, pladeselskaber, tv stationer, osv. Og jeg var virkelig nervøs for, at han ikke ville have lyst til at arbejde med mig, fordi jeg ikke var særlig dygtig.

Men jeg har lært igennem årerne ikke at give efter for min frygt. Så jeg sagde ting til mig selv som f.eks. ”det værste, der kan ske er, at han siger ”nej” til at arbejde med mig, og så kan jeg bare finde en anden sanglærer” og jeg sagde til mig selv ”teorien siger jo, at alt kan forbedres signifikant, så det må også være muligt for mig at forbedre mine evner som sanger. Jeg skal bare finde en vokal coach, som også tror på det”. Og så har jeg lært at man bare skal gøre tingene – ikke tænke alt for meget over de ting man er bange for, men bare hoppe ud i tingene og se, hvad der sker.

Jeg tror at min allerstørste frygt har været, at jeg altid ville lyde dårligt, på trods af min indsats for at ændre min stemme. Jeg kan huske, når jeg som barn besøgte min mormor. Hun havde altid sin radio tændt. En dag hørte vi en virkelig forfærdelig optagelse af en kvinde, som forsøgte at synge opera. Min mormor fortalte mig om denne rige amerikanske kvinde, som drømte om at blive operasanger, og som betalte en masse penge for at optræde i de største koncertsale og få indspillet plader, hvor hun sang opera, selvom hun sang forfærdeligt. Jeg kan huske, hvordan vi grinede af, hvor dårligt hun sang, og at vi fandt det komisk, at hun ikke selv kunne høre, hvor dårlig hun var.

Jeg fandt senere ud af at kvinden var Florence Foster Jenkins, som portrætteres i en ny film som kommer i år. Jeg tror at den oplevelse sammen med min mormor har ligget i baghovedet på mig igennem hele processen. Jeg har flere gange tænkt ”hvad nu hvis jeg bare er en gammel dame med en drøm, som investerer så meget tid og penge i noget, og alle andre griner af, hvor dårlig jeg er? Hvad hvis jeg er Florence Foster Jenkins?”

Jeg ved ikke om jeg rigtigt er kommet over den frygt – den ligger nok altid i mig i en eller anden udstrækning. Jeg har prøvet at ignorere tankerne, når de kommer, og jeg har forsøgt at lytte til optagelser af min sang så objektivt som muligt. Jeg har forsøgt at sætte specifikke mål for min træning, f.eks. ”jeg ønsker at kunne synge kraftigt og lyde som gospelsang i stedet for opera”, og jeg har forsøgt at fokusere på de skridt jeg har taget på vejen imod at nå specifikke mål. Og så har jeg måtte stole rigtig meget på min vokal coach og min producer, og har bedt dem igen og igen om at give mig feedback på min sang, så jeg kan forbedre mig.  

Har du følt at du aldrig ville ”lykkes” med dit sangprojekt?

Jeg tror den følelse var stærkest det første år. Jeg kæmpede virkelig for at lave en lyd, som var helt ny for mig. Det var så svært for mig at forlade ”opera” lyden og finde en mere ”pop/ diva” lyd. Der var små skridt i den rigtige retning, men igen og igen følte jeg det som om jeg ramte en mur, og at jeg var ude af stand til at lave den lyd, som jeg drømte om.

Efter omkring et år talte jeg med min vokal coach om det, og jeg sagde til ham: ”måske er jeg nødt til at acceptere, at jeg aldrig vil blive i stand til at lave den lyd – måske er min stemme ikke bygget til at lave den lyd”. Han var fantastisk og sagde til mig, at det ikke var så langt væk, som jeg følte og at han var overbevist om at det var lige rundt om hjørnet, hvis jeg fortsatte. Hvis ikke han havde været der, er jeg sikker på, at jeg ville have givet op på det tidspunkt.
​
Note fra Michelle: Hold nu godt fast. Du kommer ikke til at tro det, du skal høre nu. Her er Susanne efter ca. 1,5 års bevidst, målrettet træning. Dette er et bevis på betydningen af at blive ved (og af bevidst, målrettet træning selvfølgelig!)

Du har familie og to børn. Hvordan finder du tid til at øve dig i at synge? Hvor meget tid bruger du på at synge hver dag?

Det at finde tid til at øve mig har været en af de allerstørste udfordringer i processen. Det er ikke let at øve sig i at synge, fordi det ofte er ret højlydt, og jeg var bekymret for at andre skulle høre mig øve mig og ville blive generet af det eller ville grine af, hvor dårligt det lød. Derudover er det heller ikke altid sjovt at øve sig – det kan være både hårdt og frustrerende, hvilket gør det fristende at droppe træningen.

I begyndelsen sang jeg mens familien var hjemme, men de blev meget hurtigt meget trætte af at høre på, at jeg sang. Så jeg måtte bruge tid med min vokal coach på at tale om, hvordan jeg kunne passe træningen ind i mit almindelige liv. Jeg arbejder som konsulent, så jeg bruger meget tid i min bil. Så vi lavede mine øvelser på en måde, så jeg kunne lave dem i bilen, når jeg kørte til og fra de forskellige steder, jeg arbejder. Jeg tilbringer ofte flere timer hver dag i min bil, hvilket har gjort det muligt for mig at øve 1-2 timer dagligt.

Jeg har opdaget, at jeg kan øge min motivation for at træne, ved at have specifikke mål, jeg træner hen imod, f.eks. at øve op til en optræden, eller at øve før jeg skal i studie og optage en ny sang. Så jeg har hele tiden sikret mig at der var nye udfordringer, som kunne holde mig motiveret til at øve mig. Jeg har også deltaget i flere kurser for sangere og har brugt uger på intensiv træning sammen med andre sangere. Det, at være sammen med andre sangere er utroligt inspirerende og giver ny energi og motivation til at træne.

Mit mål i dag er, at jeg skal øve mig hver dag, og jeg lykkes stadig med at bruge tid på at øve mig de fleste dage – nogle dage er det måske kun 30 minutter, nogle dage er det adskillige timer.

Fortæl os om dit ”store gennembrud” og hvordan du kom til at samarbejde med en producer.

For mig passer beskrivelsen ”stort gennembrud” ikke med det, jeg har oplevet. Det har været en lang rejse med mange trin i processen. Det, at møde min producer, var bare en del af denne proces, som fulgte efter en periode, hvor jeg havde haft intensivt fokus på at skrive sange og optage egne sange sammen med en af mine venner, Thomas, som spiller keyboard.  

Thomas og jeg havde brug for hjælp med vores sangskrivning og vi ønskede at tage vores musik videre til næste niveau, ved at optage det i et professionelt studie og arbejde med en erfaren producer. Min producer, Jan Lysdahl, er en meget erfaren trommeslager, sangskriver og producer, og jeg blev introduceret til ham igennem min vokal coach. Jeg fortalte ham om det projekt, jeg havde sammen med min ven og fortalte ham, hvad vi ønskede hans hjælp med. 

Heldigvis fandt Jan projektet interessant nok til at sige ja til at arbejde med os. Vi brugte omkring 6 måneder på at gennemgå vores sange, optage et par af sangene og tale om, hvor vi ønskede at nå hen med vores musik. Det var en hård proces og Thomas og jeg endte med at gå hver til sit, fordi vi ønskede forskellige ting musikalsk. Jeg ville virkelig gerne fortsætte min musikalske udvikling, så jeg spurgte Jan, om han ville arbejde med mig som producer på et solo projekt, og heldigvis sagde han ja. Så vi begyndte at arbejde på den musik, som jeg nu har udgivet.

Fortæl os om den Airplay du har fået på radiostationerne! (Så spændende!!!)

Det har været sådan en god oplevelse. Jeg har gjort alt arbejdet omkring at udgive musikken selv, så jeg har måtte lære så meget omkring, hvordan det hele fungerer – at lave mit eget pladeselskab, at skrive pressemateriale, at kontakte radiostationer, osv.
Den første sang, jeg udgav, var ”Fall Up”, og mange af radiostationerne reagerede med det samme, da de havde modtaget sangen, og fortalte mig, at de havde sat den på deres playliste. Det var sådan en belønning at vide, at folk nu lyttede til min musik!

Efter den første single udgav jeg to sange ”Secret Love” og ”Forget Your Name”, og blev inviteret til at give adskillige radiointerviews efterfølgende. Begge sange er blevet spillet i hele Danmark. Jeg arbejder nu på at promote min EP og har et par interviews planlagt på forskellige radiostationer i Danmark. Hver gang jeg får chancen for at tale om min musik, føler jeg mig så heldig og stolt over, at min musik bliver spillet for andre.

Fortæl os mere om din sangskrivning, og særligt om sangen ”Fall Up”.

Den musik, jeg har udgivet, er en kombination af sange, jeg selv har skrevet og sange, min producer har skrevet. Jeg har været involveret i alle sangene, og har været med til at lave større eller mindre ændringer i tekster, produktion, osv. ”Fall Up” er en sang, min producer har skrevet sammen med to amerikanske sangskrivere, og første gang jeg hørte sangen elskede jeg den med det samme. Budskabet i sangen er så stærkt, og beskriver virkelig det, jeg føler jeg har lært igennem de sidste 5 år:

Note fra Michelle: Er du klar til den store afsløring? Her er Susannes danske radio hit ”Fall Up”. "Fall Up" er tilgængelig igennem iTunes. 

Fortæl os lidt om din karriere som psykolog. Jeg tror det kan være en hjælp for andre i forhold til at skulle lære, hvordan vi kan gå efter vores drømme ved siden af vores karriere.

Mit arbejdsliv har ændret sig meget i løbet af de sidste 8 år. Jeg startede som klinisk psykolog for 15 år siden, og arbejdede med mennesker i psykiatrien, og senere arbejdede jeg på et familiecenter. Det har altid været mit vigtigste mål at være hjælpsom for de mennesker, jeg møder, og jeg har fundet det brugbart at tale direkte om det med mine klienter, ved at bede dem om at give mig formaliseret og systematisk feedback (ved hjælp af to enkle feedback skemaer i hver session).

For 8 år siden begyndte jeg at samarbejde med den amerikanske professor, Scott Miller, som har udviklet feedback skemaerne. Scott er en visionær taler og underviser. Det, at arbejde sammen med Scott, har ændret mange ting i mit arbejdsliv, fordi vi begyndte at skrive artikler sammen og undervise sammen. 

I dag består mit arbejde primært i at være konsulent, hvor min opgave er at undervise og supervisere fagprofessionelle og hjælpe dem med at implementere feedback-redskaberne i deres arbejde. Ideen er at engagere klienten eller borgeren mere direkte i at tale om den hjælp, de modtager, og at give den fagprofessionelle feedback, som han eller hun kan bruge til at forbedre sit arbejde.

Som en tidligere underviser for børn har jeg altid været meget overbevist om filosofien ”vis mig et barn på 7 år, og jeg vil vise dig den mand/ kvinde de bliver til”. Hvilke ting var du interesseret i som 7-årig? Hvilke af disse ting har stadig din interesse i dag?

Jeg tror at sang og musik allerede var en stor interesse for mig, da jeg var 7. Jeg sang hele tiden, når jeg legede på mit værelse med mit legetøj. Mine forældre optog det nogle gange – og det var virkelig skægt at høre, at jeg sang lange sange om hver en lille ting, jeg legede med. Min mor spillede klaver, og jeg elskede når hun spillede sange på klaveret, som jeg kunne synge med på.

Det er interessant at se, hvordan musik er blevet en så stor del af mit liv i dag, og ikke kun fordi jeg synger. Min yngste datter, Karla, elsker at spille klaver og synge, og hun drømmer om at få lov at synge på en stor scene – hvilket minder meget om, hvordan jeg havde det, da jeg var på hendes alder.

Jeg holdt rigtig meget af dyr som barn, og drømte om at jeg en dag kunne få en hund eller en hest. Jeg fik en hund senere, og jeg har også en lille hund i dag, Molly, som vi alle elsker meget højt. Men jeg fik aldrig en hest, og jeg fik heller ikke lov til at gå til ridning. Min ældste datter, Camilla, elsker heste, og jeg tror at jeg, på grund af min egen historie, har følt det meget vigtigt at støtte hende i hendes kærlighed til heste og ridning.

Har du andre ”late blooming” tendenser Susanne?

Det tror jeg ikke – det ville være meget svært for mig at finde tid til flere interesser!  

Er der andet, du har lyst til at dele med os?
​
Efter at have samarbejdet i 5 år, og efter at have talt om hvordan læring og udvikling sker, har min vokal coach og jeg skrevet en bog om, hvordan man udvikler sine færdigheder, som udkom i januar. Bogen hedder ”Bliv Bedre – med fokuseret træning”, og er vores forsøg på at hjælpe andre med at arbejde på en mere bevidst og fokuseret måde, så de også kan opleve, at der ikke er grænser for hvor meget man kan lære. 
​

Du kan finde hende på iTunes og Spotify under hendes kunstnernavn, Sus B. 
​

Susanne, hvad er din yndlings ….

Mad? Thai

Film? Det er så svært at vælge … der er så mange … men jeg må nok sige The Matrix.

Bog? Harry Potter (alle bind)

Forfatter? Nick Hornby. (Michelle: How to Be Good er en af mine yndlingsbøger! Vanvittig morsom!)

Rejsemål? Kreta

Sang? Der er så mange … alt med Adele

Band? Lukas Graham – det fantastiske danske band, som har fået internationalt gennembrud.

Singer/Songwriter? Bob Dylan

Ting at lave en lørdag aften? Se en god film (helst en romantisk komedie – chick flick) og spise popcorn.
​
Guilty pleasure? Netflix – særligt Doctor Who

Det er med stor glæde at jeg nu endelig kan fortælle, at den danske oversættelse af ICCEs Manualer i Feedback Informed Treatment (FIT) ligger klar! Sammen med Henrik Vesterhauge har jeg knoklet og det er med glæde og stolthed at vi endelig kan præsentere resultatet af vores arbejde.

Manualerne giver et overblik og en grundig beskrivelse af forskning, teori og praksis i forhold til Feedback Informed Treatment - fra anvendelse i praksis, til brug af FIT i supervision og faglig udvikling samt beskrivelse af strukturen i succesfuld implementering af FIT. Vi håber at manualerne vil styrke anvendelsen af FIT i Danmark og hjælpe endnu flere organisationer med at implementere FIT i deres arbejde.

Du kan allerede nu købe manualerne online via dette link
 
Såfremt du ønsker at købe manualerne og betale via EAN fakturering, er du meget velkommen til at sende mig en mail, så sørger jeg for fakturering og fremsender den elektroniske version så snart betalingen er modtaget.
 
Prisen for det samlede sæt af manualerne er 350 kr.
 
Mange glade hilsner
 
Susanne Bargmann