Af Michelle DeSpain, oversat af Susanne Bargmann
Jeg har fået tilladelse til at dele en dansk oversættelse af det interview jeg har givet til den amerikanske blogger Michelle DeSpain, som har en blog, der hedder "The Late Bloomer Revolution". Temaet i bloggen er historier om kvinder, som lykkes med at opnå deres drømme, selvom de ikke er helt unge længere. For at besøge Michelles blog og læse den engelske blogpost tryk her.
Jeg har fået tilladelse til at dele en dansk oversættelse af det interview jeg har givet til den amerikanske blogger Michelle DeSpain, som har en blog, der hedder "The Late Bloomer Revolution". Temaet i bloggen er historier om kvinder, som lykkes med at opnå deres drømme, selvom de ikke er helt unge længere. For at besøge Michelles blog og læse den engelske blogpost tryk her.
Denne måneds ”Late Bloomer” genopfinder sig selv som sanger i 40erne. Hun har fået spillet sin musik på radiostationer over hele Danmark, hvor hun kommer fra.
Du læser rigtigt. Susanne Bargmann, som er i 40erne, har trodset alle odds (og modbevist de mennesker, som sagde hun ikke kunne gøre det) i en industri hærget af aldersdiskrimination. Det er en ”late bloomer” historie lige efter min smag!
Jeg hørte først Susanne’s historie på en Freakonomics Podcast. Det, som fangede min opmærksomhed var, at Susanne, en anerkendt psykolog, ikke bare besluttede at følge sin barnedrøm om at blive sanger i sine 40ere, men også opnåede sine største drømme midt i en travl karriere og et travlt privatliv. Selvfølgelig var jeg nødt til at invitere Susanne til at tale med os på bloggen og det ville hun heldigvis meget gerne.
Så uden yderligere ophold vil jeg gerne præsentere jer for Susanne Bargmann.
Du læser rigtigt. Susanne Bargmann, som er i 40erne, har trodset alle odds (og modbevist de mennesker, som sagde hun ikke kunne gøre det) i en industri hærget af aldersdiskrimination. Det er en ”late bloomer” historie lige efter min smag!
Jeg hørte først Susanne’s historie på en Freakonomics Podcast. Det, som fangede min opmærksomhed var, at Susanne, en anerkendt psykolog, ikke bare besluttede at følge sin barnedrøm om at blive sanger i sine 40ere, men også opnåede sine største drømme midt i en travl karriere og et travlt privatliv. Selvfølgelig var jeg nødt til at invitere Susanne til at tale med os på bloggen og det ville hun heldigvis meget gerne.
Så uden yderligere ophold vil jeg gerne præsentere jer for Susanne Bargmann.
Interview
Susanne, kan du fortælle os lidt om, hvad der fik dig til at forfølge din drøm om at blive sanger senere i livet? Ville det ikke have været mere passende at gøre før du blev gift, fik børn og en meget travl karriere som psykolog?
Da jeg var barn og teenager elskede jeg at synge. Jeg sang i flere forskellige kor, og gik også på et gymnasium, hvor der var ekstra fokus på musik. Og jeg drømte om at forfølge en karriere som sanger. Men det var ikke helt tydeligt for mig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Samtidig var jeg ikke en dygtig nok sanger til at kunne blive optaget på nogle af konservatorierne i Danmark. Jeg drømte om at blive ”opdaget” af et pladeselskab, men jeg tror godt jeg vidste, at jeg var nødt til at finde en anden levevej end sanger.
Så efter gymnasiet gav jeg slip på drømmen og i stedet fokuserede jeg min tid og opmærksomhed på at få en universitetsuddannelse, og senere på at få et godt job.
I løbet af årene er der sket mange fantastiske ting i mit liv – jeg har fået mine to smukke døtre og min karriere har virkelig taget fart, og i dag har jeg et fantastisk spændende job. Men jeg har altid haft en længsel og en følelse af, at jeg fortrød, at jeg aldrig rigtig prøvede at se, hvor langt jeg kunne komme som sanger. Jeg har søgt efter sanglærere og kor mange gange i årenes løb, men har aldrig taget skridtet til faktisk at ringe til en sanglærer eller begynde at synge i et kor.
Det som gjorde forskellen var, at jeg begyndte at tale med min amerikanske kollega, Scott Miller om, hvordan vi kan forbedre effekten af psykoterapi og hvordan vi kan forbedre os som terapeuter. Scott havde i et stykke tid talt om ”bevidst, målrettet træning” (deliberate practice) og han var begyndt at afprøve ideerne ved blandt andet at modtage guitarundervisning. Og efter en af vores samtaler vidste jeg, at jeg var nødt til at gøre det samme. Jeg var nødt til at afprøve ”bevidst, målrettet træning” i forhold til sang, for at se, hvor meget jeg kunne forbedre min stemme.
Da du begyndte din sangundervisning som voksen, havde du da en god stemme? Havde du sunget som barn eller teenager i kor, musical eller bands?
Jeg opfattede mig selv som en ret god sanger, da jeg begyndte min sangundervisning. Jeg føler mig lidt dum, når jeg siger det i dag, fordi jeg kan høre hvor meget jeg tog fejl, når jeg nu lytter til mine gamle optagelser. Men sandheden er, at jeg følte mig som en meget kompetent sanger. Jeg havde sunget i kor det meste af min barndom, og havde også været med i teaterstykker og musicals på skolen, men jeg fik aldrig de store roller i opsætningerne, mest fordi jeg var alt for genert til at synge alene foran et publikum.
Når jeg lytter til de første optagelser, jeg lavede, da jeg begyndte at synge, kan jeg høre at jeg sang rent og at jeg havde en grundlæggende forståelse for rytme, og så var jeg i stand til at synge, som vi gør i de danske kirker (hvilket er meget anderledes end Gospel-traditionen). Det er en blød, næsten opera-agtig lyd. Det var måden jeg kunne synge på, og det passede ikke med den pop musik, jeg ønskede at synge.
Note fra Michelle: Er du klar til at være vidne til en ekstremt modig handling? Susanne har været så venlig (og modig), at hun har delt sit ”før” klip med os. Her er hun inden hun begyndte at tage sangundervisning, og hun synger Christina Agulieras ”Hurt” i et karaoke program. Hvis du ikke så programmet, så sagde Christina i den sidste sæson af The Voice at hun ikke ved, om hun nogensinde vil synge den sang live igen, fordi den er så udfordrende.
Da jeg var barn og teenager elskede jeg at synge. Jeg sang i flere forskellige kor, og gik også på et gymnasium, hvor der var ekstra fokus på musik. Og jeg drømte om at forfølge en karriere som sanger. Men det var ikke helt tydeligt for mig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Samtidig var jeg ikke en dygtig nok sanger til at kunne blive optaget på nogle af konservatorierne i Danmark. Jeg drømte om at blive ”opdaget” af et pladeselskab, men jeg tror godt jeg vidste, at jeg var nødt til at finde en anden levevej end sanger.
Så efter gymnasiet gav jeg slip på drømmen og i stedet fokuserede jeg min tid og opmærksomhed på at få en universitetsuddannelse, og senere på at få et godt job.
I løbet af årene er der sket mange fantastiske ting i mit liv – jeg har fået mine to smukke døtre og min karriere har virkelig taget fart, og i dag har jeg et fantastisk spændende job. Men jeg har altid haft en længsel og en følelse af, at jeg fortrød, at jeg aldrig rigtig prøvede at se, hvor langt jeg kunne komme som sanger. Jeg har søgt efter sanglærere og kor mange gange i årenes løb, men har aldrig taget skridtet til faktisk at ringe til en sanglærer eller begynde at synge i et kor.
Det som gjorde forskellen var, at jeg begyndte at tale med min amerikanske kollega, Scott Miller om, hvordan vi kan forbedre effekten af psykoterapi og hvordan vi kan forbedre os som terapeuter. Scott havde i et stykke tid talt om ”bevidst, målrettet træning” (deliberate practice) og han var begyndt at afprøve ideerne ved blandt andet at modtage guitarundervisning. Og efter en af vores samtaler vidste jeg, at jeg var nødt til at gøre det samme. Jeg var nødt til at afprøve ”bevidst, målrettet træning” i forhold til sang, for at se, hvor meget jeg kunne forbedre min stemme.
Da du begyndte din sangundervisning som voksen, havde du da en god stemme? Havde du sunget som barn eller teenager i kor, musical eller bands?
Jeg opfattede mig selv som en ret god sanger, da jeg begyndte min sangundervisning. Jeg føler mig lidt dum, når jeg siger det i dag, fordi jeg kan høre hvor meget jeg tog fejl, når jeg nu lytter til mine gamle optagelser. Men sandheden er, at jeg følte mig som en meget kompetent sanger. Jeg havde sunget i kor det meste af min barndom, og havde også været med i teaterstykker og musicals på skolen, men jeg fik aldrig de store roller i opsætningerne, mest fordi jeg var alt for genert til at synge alene foran et publikum.
Når jeg lytter til de første optagelser, jeg lavede, da jeg begyndte at synge, kan jeg høre at jeg sang rent og at jeg havde en grundlæggende forståelse for rytme, og så var jeg i stand til at synge, som vi gør i de danske kirker (hvilket er meget anderledes end Gospel-traditionen). Det er en blød, næsten opera-agtig lyd. Det var måden jeg kunne synge på, og det passede ikke med den pop musik, jeg ønskede at synge.
Note fra Michelle: Er du klar til at være vidne til en ekstremt modig handling? Susanne har været så venlig (og modig), at hun har delt sit ”før” klip med os. Her er hun inden hun begyndte at tage sangundervisning, og hun synger Christina Agulieras ”Hurt” i et karaoke program. Hvis du ikke så programmet, så sagde Christina i den sidste sæson af The Voice at hun ikke ved, om hun nogensinde vil synge den sang live igen, fordi den er så udfordrende.
Var der noget du frygtede, inden du begyndte din sangundervisning? Hvordan tacklede du den frygt?
Jeg tror egentlig jeg var nervøs for en masse ting. En ting jeg var nervøs for var, at den måde jeg sang på ikke kunne ændres. At jeg havde denne stemme og at sangunderviseren ville sige ”du synger på den måde, som din stemme er bygget til at synge, og vi kan ikke ændre eller forbedre det ret meget”.
Den sanglærer jeg kontaktede, Ulrik Elholm, er en af de bedste (hvis ikke den bedste) vokal coach i Danmark. Han arbejder med professionelle musikere, pladeselskaber, tv stationer, osv. Og jeg var virkelig nervøs for, at han ikke ville have lyst til at arbejde med mig, fordi jeg ikke var særlig dygtig.
Men jeg har lært igennem årerne ikke at give efter for min frygt. Så jeg sagde ting til mig selv som f.eks. ”det værste, der kan ske er, at han siger ”nej” til at arbejde med mig, og så kan jeg bare finde en anden sanglærer” og jeg sagde til mig selv ”teorien siger jo, at alt kan forbedres signifikant, så det må også være muligt for mig at forbedre mine evner som sanger. Jeg skal bare finde en vokal coach, som også tror på det”. Og så har jeg lært at man bare skal gøre tingene – ikke tænke alt for meget over de ting man er bange for, men bare hoppe ud i tingene og se, hvad der sker.
Jeg tror at min allerstørste frygt har været, at jeg altid ville lyde dårligt, på trods af min indsats for at ændre min stemme. Jeg kan huske, når jeg som barn besøgte min mormor. Hun havde altid sin radio tændt. En dag hørte vi en virkelig forfærdelig optagelse af en kvinde, som forsøgte at synge opera. Min mormor fortalte mig om denne rige amerikanske kvinde, som drømte om at blive operasanger, og som betalte en masse penge for at optræde i de største koncertsale og få indspillet plader, hvor hun sang opera, selvom hun sang forfærdeligt. Jeg kan huske, hvordan vi grinede af, hvor dårligt hun sang, og at vi fandt det komisk, at hun ikke selv kunne høre, hvor dårlig hun var.
Jeg fandt senere ud af at kvinden var Florence Foster Jenkins, som portrætteres i en ny film som kommer i år. Jeg tror at den oplevelse sammen med min mormor har ligget i baghovedet på mig igennem hele processen. Jeg har flere gange tænkt ”hvad nu hvis jeg bare er en gammel dame med en drøm, som investerer så meget tid og penge i noget, og alle andre griner af, hvor dårlig jeg er? Hvad hvis jeg er Florence Foster Jenkins?”
Jeg ved ikke om jeg rigtigt er kommet over den frygt – den ligger nok altid i mig i en eller anden udstrækning. Jeg har prøvet at ignorere tankerne, når de kommer, og jeg har forsøgt at lytte til optagelser af min sang så objektivt som muligt. Jeg har forsøgt at sætte specifikke mål for min træning, f.eks. ”jeg ønsker at kunne synge kraftigt og lyde som gospelsang i stedet for opera”, og jeg har forsøgt at fokusere på de skridt jeg har taget på vejen imod at nå specifikke mål. Og så har jeg måtte stole rigtig meget på min vokal coach og min producer, og har bedt dem igen og igen om at give mig feedback på min sang, så jeg kan forbedre mig.
Har du følt at du aldrig ville ”lykkes” med dit sangprojekt?
Jeg tror den følelse var stærkest det første år. Jeg kæmpede virkelig for at lave en lyd, som var helt ny for mig. Det var så svært for mig at forlade ”opera” lyden og finde en mere ”pop/ diva” lyd. Der var små skridt i den rigtige retning, men igen og igen følte jeg det som om jeg ramte en mur, og at jeg var ude af stand til at lave den lyd, som jeg drømte om.
Efter omkring et år talte jeg med min vokal coach om det, og jeg sagde til ham: ”måske er jeg nødt til at acceptere, at jeg aldrig vil blive i stand til at lave den lyd – måske er min stemme ikke bygget til at lave den lyd”. Han var fantastisk og sagde til mig, at det ikke var så langt væk, som jeg følte og at han var overbevist om at det var lige rundt om hjørnet, hvis jeg fortsatte. Hvis ikke han havde været der, er jeg sikker på, at jeg ville have givet op på det tidspunkt.
Note fra Michelle: Hold nu godt fast. Du kommer ikke til at tro det, du skal høre nu. Her er Susanne efter ca. 1,5 års bevidst, målrettet træning. Dette er et bevis på betydningen af at blive ved (og af bevidst, målrettet træning selvfølgelig!)
Jeg tror egentlig jeg var nervøs for en masse ting. En ting jeg var nervøs for var, at den måde jeg sang på ikke kunne ændres. At jeg havde denne stemme og at sangunderviseren ville sige ”du synger på den måde, som din stemme er bygget til at synge, og vi kan ikke ændre eller forbedre det ret meget”.
Den sanglærer jeg kontaktede, Ulrik Elholm, er en af de bedste (hvis ikke den bedste) vokal coach i Danmark. Han arbejder med professionelle musikere, pladeselskaber, tv stationer, osv. Og jeg var virkelig nervøs for, at han ikke ville have lyst til at arbejde med mig, fordi jeg ikke var særlig dygtig.
Men jeg har lært igennem årerne ikke at give efter for min frygt. Så jeg sagde ting til mig selv som f.eks. ”det værste, der kan ske er, at han siger ”nej” til at arbejde med mig, og så kan jeg bare finde en anden sanglærer” og jeg sagde til mig selv ”teorien siger jo, at alt kan forbedres signifikant, så det må også være muligt for mig at forbedre mine evner som sanger. Jeg skal bare finde en vokal coach, som også tror på det”. Og så har jeg lært at man bare skal gøre tingene – ikke tænke alt for meget over de ting man er bange for, men bare hoppe ud i tingene og se, hvad der sker.
Jeg tror at min allerstørste frygt har været, at jeg altid ville lyde dårligt, på trods af min indsats for at ændre min stemme. Jeg kan huske, når jeg som barn besøgte min mormor. Hun havde altid sin radio tændt. En dag hørte vi en virkelig forfærdelig optagelse af en kvinde, som forsøgte at synge opera. Min mormor fortalte mig om denne rige amerikanske kvinde, som drømte om at blive operasanger, og som betalte en masse penge for at optræde i de største koncertsale og få indspillet plader, hvor hun sang opera, selvom hun sang forfærdeligt. Jeg kan huske, hvordan vi grinede af, hvor dårligt hun sang, og at vi fandt det komisk, at hun ikke selv kunne høre, hvor dårlig hun var.
Jeg fandt senere ud af at kvinden var Florence Foster Jenkins, som portrætteres i en ny film som kommer i år. Jeg tror at den oplevelse sammen med min mormor har ligget i baghovedet på mig igennem hele processen. Jeg har flere gange tænkt ”hvad nu hvis jeg bare er en gammel dame med en drøm, som investerer så meget tid og penge i noget, og alle andre griner af, hvor dårlig jeg er? Hvad hvis jeg er Florence Foster Jenkins?”
Jeg ved ikke om jeg rigtigt er kommet over den frygt – den ligger nok altid i mig i en eller anden udstrækning. Jeg har prøvet at ignorere tankerne, når de kommer, og jeg har forsøgt at lytte til optagelser af min sang så objektivt som muligt. Jeg har forsøgt at sætte specifikke mål for min træning, f.eks. ”jeg ønsker at kunne synge kraftigt og lyde som gospelsang i stedet for opera”, og jeg har forsøgt at fokusere på de skridt jeg har taget på vejen imod at nå specifikke mål. Og så har jeg måtte stole rigtig meget på min vokal coach og min producer, og har bedt dem igen og igen om at give mig feedback på min sang, så jeg kan forbedre mig.
Har du følt at du aldrig ville ”lykkes” med dit sangprojekt?
Jeg tror den følelse var stærkest det første år. Jeg kæmpede virkelig for at lave en lyd, som var helt ny for mig. Det var så svært for mig at forlade ”opera” lyden og finde en mere ”pop/ diva” lyd. Der var små skridt i den rigtige retning, men igen og igen følte jeg det som om jeg ramte en mur, og at jeg var ude af stand til at lave den lyd, som jeg drømte om.
Efter omkring et år talte jeg med min vokal coach om det, og jeg sagde til ham: ”måske er jeg nødt til at acceptere, at jeg aldrig vil blive i stand til at lave den lyd – måske er min stemme ikke bygget til at lave den lyd”. Han var fantastisk og sagde til mig, at det ikke var så langt væk, som jeg følte og at han var overbevist om at det var lige rundt om hjørnet, hvis jeg fortsatte. Hvis ikke han havde været der, er jeg sikker på, at jeg ville have givet op på det tidspunkt.
Note fra Michelle: Hold nu godt fast. Du kommer ikke til at tro det, du skal høre nu. Her er Susanne efter ca. 1,5 års bevidst, målrettet træning. Dette er et bevis på betydningen af at blive ved (og af bevidst, målrettet træning selvfølgelig!)
Du har familie og to børn. Hvordan finder du tid til at øve dig i at synge? Hvor meget tid bruger du på at synge hver dag?
Det at finde tid til at øve mig har været en af de allerstørste udfordringer i processen. Det er ikke let at øve sig i at synge, fordi det ofte er ret højlydt, og jeg var bekymret for at andre skulle høre mig øve mig og ville blive generet af det eller ville grine af, hvor dårligt det lød. Derudover er det heller ikke altid sjovt at øve sig – det kan være både hårdt og frustrerende, hvilket gør det fristende at droppe træningen.
I begyndelsen sang jeg mens familien var hjemme, men de blev meget hurtigt meget trætte af at høre på, at jeg sang. Så jeg måtte bruge tid med min vokal coach på at tale om, hvordan jeg kunne passe træningen ind i mit almindelige liv. Jeg arbejder som konsulent, så jeg bruger meget tid i min bil. Så vi lavede mine øvelser på en måde, så jeg kunne lave dem i bilen, når jeg kørte til og fra de forskellige steder, jeg arbejder. Jeg tilbringer ofte flere timer hver dag i min bil, hvilket har gjort det muligt for mig at øve 1-2 timer dagligt.
Jeg har opdaget, at jeg kan øge min motivation for at træne, ved at have specifikke mål, jeg træner hen imod, f.eks. at øve op til en optræden, eller at øve før jeg skal i studie og optage en ny sang. Så jeg har hele tiden sikret mig at der var nye udfordringer, som kunne holde mig motiveret til at øve mig. Jeg har også deltaget i flere kurser for sangere og har brugt uger på intensiv træning sammen med andre sangere. Det, at være sammen med andre sangere er utroligt inspirerende og giver ny energi og motivation til at træne.
Mit mål i dag er, at jeg skal øve mig hver dag, og jeg lykkes stadig med at bruge tid på at øve mig de fleste dage – nogle dage er det måske kun 30 minutter, nogle dage er det adskillige timer.
Fortæl os om dit ”store gennembrud” og hvordan du kom til at samarbejde med en producer.
For mig passer beskrivelsen ”stort gennembrud” ikke med det, jeg har oplevet. Det har været en lang rejse med mange trin i processen. Det, at møde min producer, var bare en del af denne proces, som fulgte efter en periode, hvor jeg havde haft intensivt fokus på at skrive sange og optage egne sange sammen med en af mine venner, Thomas, som spiller keyboard.
Thomas og jeg havde brug for hjælp med vores sangskrivning og vi ønskede at tage vores musik videre til næste niveau, ved at optage det i et professionelt studie og arbejde med en erfaren producer. Min producer, Jan Lysdahl, er en meget erfaren trommeslager, sangskriver og producer, og jeg blev introduceret til ham igennem min vokal coach. Jeg fortalte ham om det projekt, jeg havde sammen med min ven og fortalte ham, hvad vi ønskede hans hjælp med.
Heldigvis fandt Jan projektet interessant nok til at sige ja til at arbejde med os. Vi brugte omkring 6 måneder på at gennemgå vores sange, optage et par af sangene og tale om, hvor vi ønskede at nå hen med vores musik. Det var en hård proces og Thomas og jeg endte med at gå hver til sit, fordi vi ønskede forskellige ting musikalsk. Jeg ville virkelig gerne fortsætte min musikalske udvikling, så jeg spurgte Jan, om han ville arbejde med mig som producer på et solo projekt, og heldigvis sagde han ja. Så vi begyndte at arbejde på den musik, som jeg nu har udgivet.
Fortæl os om den Airplay du har fået på radiostationerne! (Så spændende!!!)
Det har været sådan en god oplevelse. Jeg har gjort alt arbejdet omkring at udgive musikken selv, så jeg har måtte lære så meget omkring, hvordan det hele fungerer – at lave mit eget pladeselskab, at skrive pressemateriale, at kontakte radiostationer, osv.
Den første sang, jeg udgav, var ”Fall Up”, og mange af radiostationerne reagerede med det samme, da de havde modtaget sangen, og fortalte mig, at de havde sat den på deres playliste. Det var sådan en belønning at vide, at folk nu lyttede til min musik!
Efter den første single udgav jeg to sange ”Secret Love” og ”Forget Your Name”, og blev inviteret til at give adskillige radiointerviews efterfølgende. Begge sange er blevet spillet i hele Danmark. Jeg arbejder nu på at promote min EP og har et par interviews planlagt på forskellige radiostationer i Danmark. Hver gang jeg får chancen for at tale om min musik, føler jeg mig så heldig og stolt over, at min musik bliver spillet for andre.
Fortæl os mere om din sangskrivning, og særligt om sangen ”Fall Up”.
Den musik, jeg har udgivet, er en kombination af sange, jeg selv har skrevet og sange, min producer har skrevet. Jeg har været involveret i alle sangene, og har været med til at lave større eller mindre ændringer i tekster, produktion, osv. ”Fall Up” er en sang, min producer har skrevet sammen med to amerikanske sangskrivere, og første gang jeg hørte sangen elskede jeg den med det samme. Budskabet i sangen er så stærkt, og beskriver virkelig det, jeg føler jeg har lært igennem de sidste 5 år:
Det at finde tid til at øve mig har været en af de allerstørste udfordringer i processen. Det er ikke let at øve sig i at synge, fordi det ofte er ret højlydt, og jeg var bekymret for at andre skulle høre mig øve mig og ville blive generet af det eller ville grine af, hvor dårligt det lød. Derudover er det heller ikke altid sjovt at øve sig – det kan være både hårdt og frustrerende, hvilket gør det fristende at droppe træningen.
I begyndelsen sang jeg mens familien var hjemme, men de blev meget hurtigt meget trætte af at høre på, at jeg sang. Så jeg måtte bruge tid med min vokal coach på at tale om, hvordan jeg kunne passe træningen ind i mit almindelige liv. Jeg arbejder som konsulent, så jeg bruger meget tid i min bil. Så vi lavede mine øvelser på en måde, så jeg kunne lave dem i bilen, når jeg kørte til og fra de forskellige steder, jeg arbejder. Jeg tilbringer ofte flere timer hver dag i min bil, hvilket har gjort det muligt for mig at øve 1-2 timer dagligt.
Jeg har opdaget, at jeg kan øge min motivation for at træne, ved at have specifikke mål, jeg træner hen imod, f.eks. at øve op til en optræden, eller at øve før jeg skal i studie og optage en ny sang. Så jeg har hele tiden sikret mig at der var nye udfordringer, som kunne holde mig motiveret til at øve mig. Jeg har også deltaget i flere kurser for sangere og har brugt uger på intensiv træning sammen med andre sangere. Det, at være sammen med andre sangere er utroligt inspirerende og giver ny energi og motivation til at træne.
Mit mål i dag er, at jeg skal øve mig hver dag, og jeg lykkes stadig med at bruge tid på at øve mig de fleste dage – nogle dage er det måske kun 30 minutter, nogle dage er det adskillige timer.
Fortæl os om dit ”store gennembrud” og hvordan du kom til at samarbejde med en producer.
For mig passer beskrivelsen ”stort gennembrud” ikke med det, jeg har oplevet. Det har været en lang rejse med mange trin i processen. Det, at møde min producer, var bare en del af denne proces, som fulgte efter en periode, hvor jeg havde haft intensivt fokus på at skrive sange og optage egne sange sammen med en af mine venner, Thomas, som spiller keyboard.
Thomas og jeg havde brug for hjælp med vores sangskrivning og vi ønskede at tage vores musik videre til næste niveau, ved at optage det i et professionelt studie og arbejde med en erfaren producer. Min producer, Jan Lysdahl, er en meget erfaren trommeslager, sangskriver og producer, og jeg blev introduceret til ham igennem min vokal coach. Jeg fortalte ham om det projekt, jeg havde sammen med min ven og fortalte ham, hvad vi ønskede hans hjælp med.
Heldigvis fandt Jan projektet interessant nok til at sige ja til at arbejde med os. Vi brugte omkring 6 måneder på at gennemgå vores sange, optage et par af sangene og tale om, hvor vi ønskede at nå hen med vores musik. Det var en hård proces og Thomas og jeg endte med at gå hver til sit, fordi vi ønskede forskellige ting musikalsk. Jeg ville virkelig gerne fortsætte min musikalske udvikling, så jeg spurgte Jan, om han ville arbejde med mig som producer på et solo projekt, og heldigvis sagde han ja. Så vi begyndte at arbejde på den musik, som jeg nu har udgivet.
Fortæl os om den Airplay du har fået på radiostationerne! (Så spændende!!!)
Det har været sådan en god oplevelse. Jeg har gjort alt arbejdet omkring at udgive musikken selv, så jeg har måtte lære så meget omkring, hvordan det hele fungerer – at lave mit eget pladeselskab, at skrive pressemateriale, at kontakte radiostationer, osv.
Den første sang, jeg udgav, var ”Fall Up”, og mange af radiostationerne reagerede med det samme, da de havde modtaget sangen, og fortalte mig, at de havde sat den på deres playliste. Det var sådan en belønning at vide, at folk nu lyttede til min musik!
Efter den første single udgav jeg to sange ”Secret Love” og ”Forget Your Name”, og blev inviteret til at give adskillige radiointerviews efterfølgende. Begge sange er blevet spillet i hele Danmark. Jeg arbejder nu på at promote min EP og har et par interviews planlagt på forskellige radiostationer i Danmark. Hver gang jeg får chancen for at tale om min musik, føler jeg mig så heldig og stolt over, at min musik bliver spillet for andre.
Fortæl os mere om din sangskrivning, og særligt om sangen ”Fall Up”.
Den musik, jeg har udgivet, er en kombination af sange, jeg selv har skrevet og sange, min producer har skrevet. Jeg har været involveret i alle sangene, og har været med til at lave større eller mindre ændringer i tekster, produktion, osv. ”Fall Up” er en sang, min producer har skrevet sammen med to amerikanske sangskrivere, og første gang jeg hørte sangen elskede jeg den med det samme. Budskabet i sangen er så stærkt, og beskriver virkelig det, jeg føler jeg har lært igennem de sidste 5 år:
Hvis der er noget du drømmer om, så gør det! Lad ikke andre tage modet fra dig og sige til dig, at det ikke er muligt – hvis du ønsker at følge din drøm, så hop ud i det!
~ Susanne Bargmann
Note fra Michelle: Er du klar til den store afsløring? Her er Susannes danske radio hit ”Fall Up”. "Fall Up" er tilgængelig igennem iTunes.
Fortæl os lidt om din karriere som psykolog. Jeg tror det kan være en hjælp for andre i forhold til at skulle lære, hvordan vi kan gå efter vores drømme ved siden af vores karriere.
Mit arbejdsliv har ændret sig meget i løbet af de sidste 8 år. Jeg startede som klinisk psykolog for 15 år siden, og arbejdede med mennesker i psykiatrien, og senere arbejdede jeg på et familiecenter. Det har altid været mit vigtigste mål at være hjælpsom for de mennesker, jeg møder, og jeg har fundet det brugbart at tale direkte om det med mine klienter, ved at bede dem om at give mig formaliseret og systematisk feedback (ved hjælp af to enkle feedback skemaer i hver session).
For 8 år siden begyndte jeg at samarbejde med den amerikanske professor, Scott Miller, som har udviklet feedback skemaerne. Scott er en visionær taler og underviser. Det, at arbejde sammen med Scott, har ændret mange ting i mit arbejdsliv, fordi vi begyndte at skrive artikler sammen og undervise sammen.
I dag består mit arbejde primært i at være konsulent, hvor min opgave er at undervise og supervisere fagprofessionelle og hjælpe dem med at implementere feedback-redskaberne i deres arbejde. Ideen er at engagere klienten eller borgeren mere direkte i at tale om den hjælp, de modtager, og at give den fagprofessionelle feedback, som han eller hun kan bruge til at forbedre sit arbejde.
Som en tidligere underviser for børn har jeg altid været meget overbevist om filosofien ”vis mig et barn på 7 år, og jeg vil vise dig den mand/ kvinde de bliver til”. Hvilke ting var du interesseret i som 7-årig? Hvilke af disse ting har stadig din interesse i dag?
Jeg tror at sang og musik allerede var en stor interesse for mig, da jeg var 7. Jeg sang hele tiden, når jeg legede på mit værelse med mit legetøj. Mine forældre optog det nogle gange – og det var virkelig skægt at høre, at jeg sang lange sange om hver en lille ting, jeg legede med. Min mor spillede klaver, og jeg elskede når hun spillede sange på klaveret, som jeg kunne synge med på.
Det er interessant at se, hvordan musik er blevet en så stor del af mit liv i dag, og ikke kun fordi jeg synger. Min yngste datter, Karla, elsker at spille klaver og synge, og hun drømmer om at få lov at synge på en stor scene – hvilket minder meget om, hvordan jeg havde det, da jeg var på hendes alder.
Jeg holdt rigtig meget af dyr som barn, og drømte om at jeg en dag kunne få en hund eller en hest. Jeg fik en hund senere, og jeg har også en lille hund i dag, Molly, som vi alle elsker meget højt. Men jeg fik aldrig en hest, og jeg fik heller ikke lov til at gå til ridning. Min ældste datter, Camilla, elsker heste, og jeg tror at jeg, på grund af min egen historie, har følt det meget vigtigt at støtte hende i hendes kærlighed til heste og ridning.
Har du andre ”late blooming” tendenser Susanne?
Det tror jeg ikke – det ville være meget svært for mig at finde tid til flere interesser!
Er der andet, du har lyst til at dele med os?
Efter at have samarbejdet i 5 år, og efter at have talt om hvordan læring og udvikling sker, har min vokal coach og jeg skrevet en bog om, hvordan man udvikler sine færdigheder, som udkom i januar. Bogen hedder ”Bliv Bedre – med fokuseret træning”, og er vores forsøg på at hjælpe andre med at arbejde på en mere bevidst og fokuseret måde, så de også kan opleve, at der ikke er grænser for hvor meget man kan lære.
Mit arbejdsliv har ændret sig meget i løbet af de sidste 8 år. Jeg startede som klinisk psykolog for 15 år siden, og arbejdede med mennesker i psykiatrien, og senere arbejdede jeg på et familiecenter. Det har altid været mit vigtigste mål at være hjælpsom for de mennesker, jeg møder, og jeg har fundet det brugbart at tale direkte om det med mine klienter, ved at bede dem om at give mig formaliseret og systematisk feedback (ved hjælp af to enkle feedback skemaer i hver session).
For 8 år siden begyndte jeg at samarbejde med den amerikanske professor, Scott Miller, som har udviklet feedback skemaerne. Scott er en visionær taler og underviser. Det, at arbejde sammen med Scott, har ændret mange ting i mit arbejdsliv, fordi vi begyndte at skrive artikler sammen og undervise sammen.
I dag består mit arbejde primært i at være konsulent, hvor min opgave er at undervise og supervisere fagprofessionelle og hjælpe dem med at implementere feedback-redskaberne i deres arbejde. Ideen er at engagere klienten eller borgeren mere direkte i at tale om den hjælp, de modtager, og at give den fagprofessionelle feedback, som han eller hun kan bruge til at forbedre sit arbejde.
Som en tidligere underviser for børn har jeg altid været meget overbevist om filosofien ”vis mig et barn på 7 år, og jeg vil vise dig den mand/ kvinde de bliver til”. Hvilke ting var du interesseret i som 7-årig? Hvilke af disse ting har stadig din interesse i dag?
Jeg tror at sang og musik allerede var en stor interesse for mig, da jeg var 7. Jeg sang hele tiden, når jeg legede på mit værelse med mit legetøj. Mine forældre optog det nogle gange – og det var virkelig skægt at høre, at jeg sang lange sange om hver en lille ting, jeg legede med. Min mor spillede klaver, og jeg elskede når hun spillede sange på klaveret, som jeg kunne synge med på.
Det er interessant at se, hvordan musik er blevet en så stor del af mit liv i dag, og ikke kun fordi jeg synger. Min yngste datter, Karla, elsker at spille klaver og synge, og hun drømmer om at få lov at synge på en stor scene – hvilket minder meget om, hvordan jeg havde det, da jeg var på hendes alder.
Jeg holdt rigtig meget af dyr som barn, og drømte om at jeg en dag kunne få en hund eller en hest. Jeg fik en hund senere, og jeg har også en lille hund i dag, Molly, som vi alle elsker meget højt. Men jeg fik aldrig en hest, og jeg fik heller ikke lov til at gå til ridning. Min ældste datter, Camilla, elsker heste, og jeg tror at jeg, på grund af min egen historie, har følt det meget vigtigt at støtte hende i hendes kærlighed til heste og ridning.
Har du andre ”late blooming” tendenser Susanne?
Det tror jeg ikke – det ville være meget svært for mig at finde tid til flere interesser!
Er der andet, du har lyst til at dele med os?
Efter at have samarbejdet i 5 år, og efter at have talt om hvordan læring og udvikling sker, har min vokal coach og jeg skrevet en bog om, hvordan man udvikler sine færdigheder, som udkom i januar. Bogen hedder ”Bliv Bedre – med fokuseret træning”, og er vores forsøg på at hjælpe andre med at arbejde på en mere bevidst og fokuseret måde, så de også kan opleve, at der ikke er grænser for hvor meget man kan lære.
Vil du finde Susanne rundt omkring på nettet?
Hurtigrunde
Susanne, hvad er din yndlings ….
Mad? Thai
Film? Det er så svært at vælge … der er så mange … men jeg må nok sige The Matrix.
Bog? Harry Potter (alle bind)
Forfatter? Nick Hornby. (Michelle: How to Be Good er en af mine yndlingsbøger! Vanvittig morsom!)
Rejsemål? Kreta
Sang? Der er så mange … alt med Adele
Band? Lukas Graham – det fantastiske danske band, som har fået internationalt gennembrud.
Singer/Songwriter? Bob Dylan
Ting at lave en lørdag aften? Se en god film (helst en romantisk komedie – chick flick) og spise popcorn.
Guilty pleasure? Netflix – særligt Doctor Who
Mad? Thai
Film? Det er så svært at vælge … der er så mange … men jeg må nok sige The Matrix.
Bog? Harry Potter (alle bind)
Forfatter? Nick Hornby. (Michelle: How to Be Good er en af mine yndlingsbøger! Vanvittig morsom!)
Rejsemål? Kreta
Sang? Der er så mange … alt med Adele
Band? Lukas Graham – det fantastiske danske band, som har fået internationalt gennembrud.
Singer/Songwriter? Bob Dylan
Ting at lave en lørdag aften? Se en god film (helst en romantisk komedie – chick flick) og spise popcorn.
Guilty pleasure? Netflix – særligt Doctor Who
RSS Feed