Den seneste måned har debatten omkring FIT på det sociale område verseret, efter at VIVE udgav deres rapport om brugen af FIT i bostøtteindsatser i Københavns Kommune. VIVEs konklusion var, at FIT ikke gjorde en forskel, og deres hypotese var, at det kunne skyldes at borgergruppen var for dårligt fungerende. 

​I 2014 blev projektet “Forebyggelse afmagtanvendelse på botilbud” opstartet, financieret af satspuljemidler. Visionen for projektet var at forebygge trusler, vold og magtanvendelser på de botilbud, hvor dette ofte er en del af hverdagen. Borgerne på disse tilbud er typisk karakteriseret af skizofreni, mange har misbrug og flere har udadreagerende adfærd.

I det 3-årige projekt blev to borgerinddragende metoder – FIT og LA2 (Low Arousal 2) – implementeret. Medarbejdere og borgere på bostederne blev grundigt uddannet i begge metoder (36 timers undervisning i begge metoder fordelt på 2 år), og fik efterfølgende løbende supervision og sparring i hele projektperioden. Samtidig var der et specifikt fokus på at sikre implementeringen igennem etablering af en “triade” på hvert af de tre bosteder, bestående af forstander (alternativ viceforstander), arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant.

Nu er rapporten omkring projektet offentliggjort – du kan læse den i sin fulde længde her

Ledelsen på et botilbud beskriver:
” FIT gør det tydeligt, hvordan der kan arbejdes med borgerinddragelse og sikre, at borgeren er med fra starten. Borgerne har fundet ud af, at ledelsen støtter op om borgerens ønsker, håb og dermed planer. Arbejdsmiljøet har ændret sig ved, at flere fagprofessionelle har fundet ud af, at de vil arbejde med LA2 og FIT (…) De faglige diskussioner og nogle gange også personlige holdninger, er ikke længere så omfattende, da det er borgerens holdning og beslutninger der er bestemmende for, hvordan tingene skal gøres”.
 
Ledelsen på et botilbud skriver:
”Kontaktpersonerne tager FIT-samtalerne hver 14. dag. Vi laver ikke FIT-planerne for borgerne, men kun sammen med borgerne. Vi troede ikke, at en bestemt borger kunne arbejde med FIT- planer. Men der tog vi fejl (…) Vi havde tidligere mange magtanvendelser med denne borger, som derfor har haft tilknyttet opmærksomhedsperson døgnet rundt. De fleste magtanvendelser var i forbindelse med hjælp til bad. Det er ikke tidligere lykkes os at finde frem til årsagen til denne adfærd. Gennem FIT-samtalerne, fandt vi ud af, at borgeren ønsker at komme i bad som det første, når hun vågner. Vi indførte derfor denne praksis, hvilket har resulteret i væsentlig færre magtanvendelser.”

Se i øvrigt video fra Tuestenhuse i Århus her – et af de tre botilbud i projektet

Erfaringerne med anvendelse af de to metoder (LA2 og FIT) peger i retning af, at:
 

• LA2 og FIT er brugbare redskaber.
• LA2 og FIT bidrager til en mere individuel og kommunikativ praksis.
• LA2 og FIT udvikler dialogorientering.
• LA2 og FIT bidrager til et øget fokus på fælles sprog og systematisk praksis.
• LA2 og FIT fremmer viden om betydningen af stress på borgerniveau.
• LA2 og FIT deeskalerer og forebygger konflikter.
• Synlig og tydelig ledelsesopbakning er afgørende for implementeringen af metoderne.

 
På de deltagende botilbud fandt man et markant fald i magtanvendelser og voldsepisoder (omkring 80% fald), og en øget trivsel hos de fagprofessionelle.

• I projektet blev der arbejdet målrettet med implementering, både igennem grundig undervisning og sparring igennem hele projektets forløb.
• Projektet forløb over en 3-årig periode, hvilket gav tid til at et kulturskifte i retning af øget borgerinddragelse kunne implementeres.
• Medarbejderne blev sammen med FIT undervist i en konkret metode (LA2), hvilket gav dem en øget faglighed og evne til at reagere på den feedback, de fik fra borgerne.
• Ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter på de tre bosteder arbejdede aktivt for at understøtte en faktisk implementering af FIT og LA2 i hverdagen, bla. Igennem systematiske træningsfora for medarbejderne.

Denne rapport understreger hvor betydningsfuldt det kan være, ikke at lave konklusioner omkring effekten af en metode, før medarbejderne faktisk anvender metoden i praksis. Dette er i øvrigt en pointe, som jeg tror er vigtig i forhold til meget af den forskning, som foregår på det sociale område. Det er trist, hvis vi ender med at komme med konklusioner på baggrund af forskning, som faktisk ikke belyser de spørgsmål den stiller.

Rapporten understreger, at selv de meget udfordrede borgere, som indgik i projektet, oplevede stor gavn af at blive inddraget i systematiske feedback-samtaler, og at de til trods for deres udfordringer var i stand til at give meningsfuld feedback, som medarbejderne havde stor gavn af i deres arbejde.

Frem til 1/2-2019 kan du gratis læse kapitlet om FIT i den psykosociale indsats, fra bogen: "Feedback Informed Treatment - en Grundbog". Læs det her:

​https://issuu.com/akademiskforlag/docs/feedback_informed_treatment_kap9

​
Mange hilsner
Susanne

Siden 7. november, hvor VIVE ​offentliggjorde deres rapport om effekten af FIT i et bostøtteprojekt i Københavns kommune, er min indbakke i tiltagende grad blevet fyldt med mails, hvor medarbejdere og ledere spørger til, hvordan de skal forstå undersøgelsen. 

​Jeg synes først og fremmest, at det er positivt og spændende, at debatten om systematisk klient-feedback bliver sat så tydeligt på dagsordenen i Danmark. Vi har brug for at debattere, være i dialog, lære af hinanden og af den forskning, som bliver lavet. Og selvom overskriften og den korte beskrivelse af studiet godt kan virke demotiverende for alle dem, som lige nu arbejder med FIT, og alle dem som overvejer, om de skal implementere FIT i fremtiden, så afslører studiet en masse spændende nuancer, som faktisk peger på, hvad der kan gøre brugen af FIT effektfuld på den enkelte organisation og på den enkelte arbejdsplads.

VIVE kommer med flere interessante konklusioner i deres rapport, blandt andet:
 
Deres systematiske gennemgang af forskningen bag FIT (ORS og SRS) viser ingen positiv effekt ved at bruge FIT.

De sidste år har adskillige reviews og meta-analyser bekræftet dette (bla. de to Cochrane Reviews af Kendrick et al. 2016 og ​Bergman et al, 2018). Senest har den danske psykolog, Ole Karkov Østergård lavet en meta-analyse af ORS og SRS, og konkluderer her at effekten af FIT (ORS og SRS) ser ud til at være lille (ES= 0.27). Der er ikke nogen tvivl om, at forskningen i systematisk klientfeedback (særligt på det sociale område) stadig er i sin spæde begyndelse, og vi har brug for meget mere forskning.

For mig er disse resultater ikke så overraskende. For det giver ingen mening at tro, at målinger via 2 enkle skemaer gør så stor en forskel på effekten af vores arbejde. Det ville svare til at tro, at jeg bliver hurtigere til at løbe 100 meter løb, fordi jeg begynder at bruge stopur, eller at mit hjerte bliver sundere, fordi jeg får målt min EKG.

Det giver ikke rigtig mening – vi ved alle, at der skal noget mere til, hvis vi vil blive bedre. Du kan se keynote fra ACE konferencen, hvor jeg taler om netop dette emne sammen med min kollega og coach, Ulrik Elholm. Du kan også læse Scott Millers blog om samme tema. 

​Når man ser på de enkelte studier, som indgår i de forskellige reviews (inklusiv VIVEs review), så modtager de fagprofessionelle i studiet mellem 1 og 12 timers undervisning i FIT, og nogle modtager opfølgende supervision i løbet af projektperioden, som typisk strækker sig 1-2 år.
 
De organisationer, som har implementeret FIT i praksis ved, at der er brug for en struktureret, kontinuerlig og målrettet proces over 3-5 år, for at implementere FIT i praksis. Sagt med andre ord:

De fagprofessionelle har ikke implementeret FIT i praksis før studiet er afsluttet.

VIVE finder i deres rapport at FIT ikke havde effekt på bostøtteindsatsen i Københavns Kommune
 
Studiet i Københavns Kommune er spændende og vigtigt, men desværre lider det under de samme udfordringer, som de fleste studier i FIT:
 
Forskningsprojektet varer kun 16 måneder, og medarbejderne har blot 2 måneder i en afprøvningsfase, hvor de skal blive fortrolige med at arbejde med FIT. Det er med andre ord ikke en implementering af FIT(med det kulturskifte og den ændring af praksis, som det kan indebære) som bliver undersøgt. Det er en undersøgelse af, hvilken effekt det har, når medarbejderne administrerer ORS og SRS til deres borgere, uden at have implementeret FIT.

VIVES resultater blev første gang præsenteret på den danske FIT konference i Odense d. 23/1-2018. Publikum blev allerede der forbavsede og desillusionerede af at høre om resultaterne. Men på samme konference holdt jeg et oplæg, som på mange måder kan hjælpe med at skabe mening i VIVEs resultater og pege på, hvad vi må lære af rapporten.

For at kunne få nytte af FIT (systematisk klientfeedback) kræver det en ændring af kulturen og traditionerne i vores behandlingssystemer og organisationer. Og sådanne ændringer tager tid, træning, sparring, planlægning og investering.
 
Et helt nyt studie fra Norge (Brattland et al., 2018), som forløb over en periode på 7 år, viser at effekten af FIT, steg i takt med at terapeuterne implementerede FIT. De første år gav FIT ikke rigtig effekt på behandlingen, men efter 4 år kan de se en stor effekt af FIT – klienter som blev behandlet af en behandler, som brugte FIT, havde 2,5 gange større sandsynlighed for at opleve bedring. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med hvad førende forskere indenfor implementering har peget på længe. Du kan se et interview med hovedforskeren, Heidi Brattland, her.

• Måling i sig selv, giver ikke bedre effekt
• Implementering tager tid, investering og grundig planlægning
• Effekten af FIT viser sig først, når vi har implementeret en feedback-kultur i vores organisation.
• Vi har brug for meget mere forskning, for helt at forstå, hvordan FIT kan hjælpe os til at levere bedre indsatser til de borgere, vi møder.

Erfaringerne fra de kommuner i Danmark, som bruger FIT i deres sociale indsatser, og har gjort det samme, som Heidi Brattland og hendes kolleger, er positive: Brugen af systematisk klientfeedback har understøttet en bevidst, målrettet faglig udvikling, som har ført til at de hjælper flere klienter i dag, end de gjorde tidligere!

​Susanne