Psykolog Susanne Bargmann ApS
Sociale Medier:
  • Forside
  • Blog
  • Undervisningskalender
  • Artikler, handouts, etc
  • Kontakt
  • CV
  • Referencer

Det kan vel ikke være så svært ....

6/5/2017

2 Comments

 
Picture
For nogle uger siden talte jeg med en fagperson, som arbejder på en arbejdsplads, som er blevet interesseret i at implementere FIT. Ledelsen havde fortalt medarbejderne, at de bare skulle begynde at anvende ORS og SRS i alle samtaler, med alle borgere. Hverken ledelsen eller medarbejderne havde fået grundigere træning i at arbejde med FIT, men fordi skemaerne ser så enkle ud, havde de besluttet at "det kan vel ikke være så svært", og var gået i gang.

Fagpersonen, jeg talte med, delte sine bekymringer med mig. FIT var svært at få til at give mening i forhold til en konkret borger, som hun havde arbejdet med længe. Borgeren havde en anden kulturel og sproglig baggrund, og da hun tog FIT skemaerne frem, blev borgeren usikker og ønskede ikke at udfylde skemaerne. Fagpersonen var derfor optaget af, hvordan hun kunne gøre det muligt for borgeren at give feedback på en måde, som borgeren følte sig tryg ved. Men samtidig følte hun sig fanget mellem ledelsens tydelige besked "vi skal anvende FIT med alle borgere" og borgerens reaktion. Hendes spørgsmål var "kan man virkelig bare bruge FIT med alle borgere på den måde?".

Ovenstående beskrivelse er ikke enestående - den ligner beskrivelser jeg møder hver uge, når jeg forsøger at hjælpe organisationer med at implementere FIT. Fordi FIT er blevet en tilgang, som fremhæves positivt af fx. Socialstyrelsen, oplever jeg i stigende grad, at FIT implementeres på en måde, som helt glemmer visionen og hjertet i Feedback Informed Treatment. I stedet bliver fokus at "ORS og SRS skal udfyldes af alle borgere", men i processen forsvinder det, som er kernen i FIT: At vi ønsker at skabe en platform for en systematisk dialog med borgeren omkring hans/ hendes feedback. ORS og SRS er IKKE det vigtige i processen - det er drøftelsen af borgerens feedback!

Vi står lige nu overfor en spændende, men også kritisk tid, hvor interessen for FIT eksploderer, og risikoen er at FIT bliver brugt på måder, som ikke er overensstemmende med selve kernen i FIT. Der er en risiko for, at det store fokus på "brug ORS og SRS med alle klienter" fører til, at FIT anvendes mere som et administrativt værktøj til at måle effekt, frem for som et faktisk feedback-redskab, som hjælper os med at kvalificere den hjælp, vi tilbyder borgeren. Og der er en stor risiko for, at en række arbejdspladser "knækker halsen" i processen, og ender med at afskrive FIT som et brugbart redskab, fordi implementeringen ikke lykkes.

Det vigtigste, når man implementerer FIT, er netop at arbejde med feedback på alle niveauer, og arbejde med en struktureret implementeringsprocess, som giver mulighed for at anvende feedbacken til at sikre en implementering, der skaber feedback både mellem borger og den fagprofessionelle, i mellem de fagprofessionelle og mellem ledelse og medarbejdere. Kernen er netop at få feedback, som hjælper os med at tilrettelægge den bedst mulige hjælp til borgerne, og giver os mulighed for som professionelle at sikre den bedst mulige effekt af vores indsatser.

Dette er et centralt tema i den danske FIT Grundbog, som jeg udgav i starten af 2017. Her beskriver praktikere, ledere og forskere nuancer og refleksioner over anvendelse og implementering af FIT i en lang række kontekster. Bogen er et helt afgørende første skridt for organisationer, som ønsker at implementere FIT. Bogen kan købes her
Picture

På linie med samtalen med fagpersonen ovenfor, bliver jeg hver uge kontaktet af medarbejdere, ledere, udviklingskonsulenter, mv. fra arbejdspladser, som ønsker at implementere FIT. Årsagerne til interessen kan variere - nogle organisationer ser det som et "instrument til effektmåling", andre ser det som en "mulighed for at gøre borgerens stemme central i behandlingen". Fælles for de fleste mails er spørgsmålet:

Hvad koster det at implementere?

Mit svar er typisk: "Selvom det spørgsmål, du stiller, virker som det mest logiske spørgsmål, er det faktisk ikke det rigtige spørgsmål at stille". 

Hvis jeg skal give nogle råd videre til de arbejdspladser, som lige nu er optagede af at implementere FIT vil det være:

1. Start med at fokusere på HVORFOR i ønsker at implementere FIT?
  • Hvad vil det bidrage med af værdi til jeres organisation, som ikke findes lige nu?
  • Hvad vil det bidrage med af værdi til medarbejderne, som ikke findes lige nu?
  • Hvad vil det bidrage med af værdi til borgerne/ jeres klienter, som ikke findes lige nu?

2. Find en konsulent, som kan hjælpe med at strukturere og igangsætte implementeringsprocessen. Første skridt er at lave en implementeringsplan.

3. Vær indstillet på at det tager tid, at skabe en vellykket implementering af FIT. De fleste organisationer har behov for 4-7 år, for at nå fuld implementering af FIT. Der findes ingen genveje!

4. Deltag i et FIT Implementerings-kursus, hvor deltagerne får hjælpe til at arbejde med konkret implementeringsplan for deres egen organisation. Næste kursus er til august 2019 i Chicago, USA. Kurset gennemgår forskningsbaseret viden om implementering, og deltagerne kommer fra hele verden. Kom og bliv inspireret på dette kursus, som Scott Miller og jeg underviser sammen. Jeg lover at det bliver både sjovt, lærerigt og inspirerende. Samtidig har du en unik mulighed for at deltage i ICCE Training og Trainer og ICCE Deliberate Practice Intensive. Du kan finde træningerne her:

FIT Implementerings Træning

FIT Training of Trainers

ICCE Deliberate Practice Intensive


Mange hilsner

​Susanne :)
2 Comments

De Danske FIT Manualer er endelig kommet!!!!

6/14/2016

10 Comments

 
Picture
Det er med stor glæde at jeg nu endelig kan fortælle, at den danske oversættelse af ICCEs Manualer i Feedback Informed Treatment (FIT) ligger klar! Sammen med Henrik Vesterhauge har jeg knoklet og det er med glæde og stolthed at vi endelig kan præsentere resultatet af vores arbejde.

Manualerne giver et overblik og en grundig beskrivelse af forskning, teori og praksis i forhold til Feedback Informed Treatment - fra anvendelse i praksis, til brug af FIT i supervision og faglig udvikling samt beskrivelse af strukturen i succesfuld implementering af FIT. Vi håber at manualerne vil styrke anvendelsen af FIT i Danmark og hjælpe endnu flere organisationer med at implementere FIT i deres arbejde.

Du kan allerede nu købe manualerne online via dette link
 
Såfremt du ønsker at købe manualerne og betale via EAN fakturering, er du meget velkommen til at sende mig en mail, så sørger jeg for fakturering og fremsender den elektroniske version så snart betalingen er modtaget.
 
Prisen for det samlede sæt af manualerne er 350 kr.
 
Mange glade hilsner
 
Susanne Bargmann
10 Comments

FIT som Evidensbaseret Praksis!!!

2/13/2013

2 Comments

 
Picture













For 2 uger siden modtog jeg en mail fra Scott D. Miller som endelig kunne offentliggøre, at FIT (Feedback Informed Treatment) har opnået godkendelse som Evidensbaseret Praksis af det Amerikanske SAMSHA. 

Sammen med en gruppe af 5 kolleger fra ICCE har vi arbejdet de sidste 2 år på at udvikle manualer og implementeringsmateriale, for at kunne opnå godkendelsen. Og det er med stolthed at vi kan konstatere at vores fælles indsats har båret frugt - ikke alene har vi opnået godkendelsen som Evidensbaseret Praksis, vi har også fået højest mulige vurdering af SAMSHA i forhold til implementeringsmaterialerne (Readiness for dissemination) - den samlede vurdering af FIT kan læses her - og nedenfor kan du se Scott Millers offentliggørelse af godkendelsen. Du kan også læse mere på Scott Millers blog

Den næste tid bliver spændende - også i Danmark. De næste skridt skal tages for også at få anerkendt FIT som Evidensbaseret praksis i Danmark. Som tidligere beskrevet på denne blog, er FIT allerede implementeret mange steder i forhold til kommunernes familiebehandling, i socialpsykiatrien og i psykiatrien. For alle disse institutioner vil det have stor betydning at vi også i Danmark kan anerkende FIT som en Evidensbaseret Praksis. Jeg glæder mig meget til at skulle gå ind i arbejdet for at få godkendt FIT i Danmark, og i resten af Skandinavien.
2 Comments

Familiebehandlingen på Køge Familiecenter rammer plet...

6/27/2011

0 Comments

 

For lidt over 1,5 år siden blev jeg kontaktet af Børne-& Ungechef Vicki Brogaard, Køge Kommune, fordi hun havde læst artiklen "Nye veje for evidensbegrebet", og ønskede at samarbejde om at kunne kvalificere og dokumentere det gode arbejde der laves i Køge Kommunes familiebehandlingstilbud, på den måde som det blev beskrevet i artiklen. Interesserede kan downloade og læse artiklen her:
nye_veje_for_evidensbegrebet.pdf
File Size: 237 kb
File Type: pdf
Download File

Vi besluttede at foretage implementeringen i trin, således at vi begyndte med pilotprojektet på Køge Familiecenter. Efter 1,5 års målrettet arbejde er Feedback Informed Treatment (FIT) nu fuldt implementeret i al behandling på Køge Familiecenter, og de kan allerede nu melde om en positiv effekt ved at anvende ORS og SRS målrettet i alle forløb. I den seneste pressemeddelelse kan man blandt andet læse:

" Køge Familiecenter kan dokumentere at familierne hurtigere får den mest virksomme hjælp på Køge Familiecenter. Dermed anvendes ressourcerne mere effektivt. Dette ses blandt andet ved, at flere familier har kunnet tilbydes familiebehandling i 2010 end tidligere".

For at læse hele pressemeddelelsen, tryk her
0 Comments

Feedback Informed Treatment (FIT) og Sexologi

6/12/2011

0 Comments

 
Picture
Picture
I denne week-end afholdt Dansk Forening for Klinisk Sexologi sidste modul på uddannelsen til Sexologisk Counselor. Uddannelsen er arrangeret af formanden for foreningen, psykolog Inger Bugge
Picture
Inger er en ildsjæl, som brænder for at opkvalificere uddannelsen af sexologer, og som ser anvendelsen af Feedback Informed Treatment som en væsentlig måde at opkvalificere og kvalitetssikre den sexologiske rådgivning. Derfor havde Inger inviteret mig til at bruge Pinse lørdag sammen med hende og et hold af 22 engagerede terapeuter fra hele Danmark under helt fantastiske rammer på Ankerhus Seminarium 
Picture
Temaet for undervisningen var, hvordan FIT kan være et brugbart redskab i arbejdet med folk, der har sexuelle vanskeligheder. Interesserede kan med fordel læse Scott Miller og Karen Donahey's kapitel i Peggy Kleinplatz's bog "New directions in Sex Therapy", hvor de beskriver hvordan ORS og SRS kan anvendes i dette særlige fagområde.
miller_donahey_2004.pdf
File Size: 914 kb
File Type: pdf
Download File

Kleinplatz' bog kommer snart i en ny og opdateret udgave, hvor Miller og Donahey har bidraget med et helt nyt kapitel, som er et must-read for alle der beskæftiger sig med sexologisk rådgivning. 

I mellemtiden kan interesserede tage et kig på slides fra undervisningen
handouts_sexologisk_counselor.pdf
File Size: 10479 kb
File Type: pdf
Download File

0 Comments

    Author

    Psykolog Susanne Bargmann, ICCE associate, certified trainer, specialist i psykoterapi.

    Archives

    November 2018
    March 2018
    January 2018
    June 2017
    June 2016
    April 2016
    January 2016
    October 2015
    February 2013
    December 2012
    October 2012
    June 2012
    January 2012
    August 2011
    June 2011
    September 2010
    March 2010
    December 2009
    November 2009
    October 2009

    Categories

    All
    Alliance
    Cdoi
    Danmark
    Deliberate Practice
    Effektmåling
    Error Centric Learning
    Error-centric Learning
    Evidens
    Evidensbaseret Praksis
    Excellence
    Familiebehandling
    Feedback
    Feedback Informed Treatment
    Fit
    FIT-Outcomes
    Fokus På Familien
    Forskning Og Formidling
    Icce
    Implementering
    Køge
    Mindset
    Ors
    Ors Og Srs
    Pbe
    Psykolognyt
    Ptsd
    Scott Miller
    Sexologi
    Sex Therapy
    Singing
    Srs
    Tracking

    RSS Feed