I starten af sommeren begyndte der i PsykologNyt en interessant debat omkring evidens og psykoterapi. Debatten blev startet af psykolog Peter Søndergård, som beskrev det pres vi som psykologer er under, pga. det stigende focus på evidensbaserede metoder. Dette fokus betyder, at vi i stigende grad forventes at praktisere med de metoder, som kan dokumentere at de er evidensbaserede. Af mange grunde betyder det, at vi som psykologer bliver stærkt begrænsede i vores mulige valg af metoder, da det er et fåtal af terapeutiske metoder som kan levere forskning der lever op til de videnskabelige krav for publicering af effektundersøgelser. Peter Søndergård beskrev den vanskelighed det skaber, når man som psykolog forventes at arbejde med metoder, man ikke selv tror på – som man ikke selv synes passer med ens forståelse af terapi og mennesker. Han fremhævede, at vi som psykologer gør det bedste arbejde med metoder, som vi selv tror på og kan stå inde for. Han beskrev, hvordan hans personlige oplevelse er, at den mest effektive del af terapi er vores evne til at skabe en terapeutisk alliance med vores klienter, og ikke hvilken specifik metode vi anvender. 

Peter Søndergårds artikel var en meget personlig artikel, som ikke refererede til forskning eller litteratur på området, og af den grund følte jeg og mine to gode kolleger, Bruno Vinther og Mogens Holme, at det kunne være vigtigt at vi kom med et indspark i debatten, hvor vi redegjorde for den ret massive forskning, som faktisk underbygger Peter Søndergårds pointer, ved at referere til bl.a. Scott Miller, Michael Lambert, Bruce Wampold og Barry Duncans arbejde. Vi ville meget gerne skabe mere opmærksomhed på den forskning som viser, at alle psykoterapeutiske metoder virker lige effektivt (the dodo-bird verdict), bl.a. ved at fremhæve de meta-analyser der er lavet indenfor de sidste år omkring behandling af unge, alkohol- og stofmisbrug og PTSD, som alle viser at alle metoder virker lige effektivt. Vi oplever, at denne forskning ofte bliver overset i debatten om, hvilke metoder der er evidens for at bruge til hvilke problemstillinger. Samtidig følte vi at der her var en mulighed for at komme med et input til evidens-debatten, som måske kunne inspirere psykologer til at tale mere om HVORDAN vi måler evidens, frem for at diskutere hvilken metode, der er mest effektiv. Vores mål var at forsøge at tilføje debatten et meta-perspektiv, som ikke handlede om at forsvare en specifik teoretisk model, men som handler om at tale om hvad vi som terapeuter kan gøre, for at øge vores terapeutiske effekt på tværs af teorier. 

Jeg begyndte at skrive på en artikel inden sommerferien, og Bruno fungerede som sparringspartner. Mogens Holme tilbød også at læse igennem og kommentere. Det har været en lang proces - og jeg har flere gange været ved at give op, fordi det var svært at få skrevet noget, som jeg synes var godt nok. Men både Mogens og Bruno var helt uundværlige i den proces, ved at læse artiklen igennem, give feedback til hvor den kunne udvikles videre, ideer til temaer der skulle belyses, rettelser, forslag, osv. Fordi vi har været så længe om at få artiklen færdig, har vi haft fordelen af at kunne kommentere på den løbende debat der har været om evidens i PsykologNyt hen over sommeren. På den måde har vi kunne opsamle en masse af de synspunkter og pointer der er kommet, og har kunne kommentere det samlet i vores svar på evidensdebatten.

Artiklen er netop blevet trykt i det nyeste nummer af PsykologNyt (nr. 21) og hedder ”Nye veje for evidensbegrebet”. Allerede nu er responsen fra psykologer i Danmark overvældende. Jeg har modtaget adskillige emails fra psykologer som giver udtryk for at dette anderledes perspektiv på evidens giver mening, nogle har allerede nu downloadet ORS og SRS og er begyndt at anvende det i praksis, og på flere arbejdspladser ønsker man nu at høre mere om tilgangen. Redaktøren på PsykologNyt var også meget begejstret for artiklen, og sagde ”der har været mange følelser i denne debat men ikke meget bund i forskning. Jeres artikel er meget grundig og velfunderet i forskningen – vi har brug for den slags artikler for at kvalificere denne vigtige debat om evidens”. 

Jeg har lagt artiklen på min hjemmeside i elektronisk kopi, så interesserede kan downloade og læse den under ”Artikler og handouts”.

Jeg er meget glad i dag - for jeg tror nok at jeg kan offentliggøre en lille revolution. Jeg har de sidste måneder arbejdet for at få lov at præsentere et alternativ til Dansk Psykologforenings kurser i "Forskning og formidling" - et obligatorisk kursus til alle specialistuddannelser for psykologer. Jeg har været særlig engageret i dette, fordi  jeg mener at der er behov for en større variation i de kurser, der udbydes om dette tema.
 
For mange psykologer er kurset i forskning og fomidling et kursus, som opleves som kedeligt, ikke brugbart, noget der bare skal overståes. Og det har jeg været rigtig ked af, for jeg synes emnet er super relevant for os som terapeuter, hvis vi for alvor skal kunne forholde os kritisk til den konstante strøm af nye terapeutiske retninger som hævder at være "evidensbaserede", og hvis vi skal kunne deltage kvalificeret  i debatten omkring psykologers ret til at vælge metode fremfor at blive dikteret særlige metoder fra politisk side.

Jeg er derfor rigtig glad for at jeg nu kan  løfte sløret for endnu et spændende kursus næste år. Jeg har netop fået godkendt et kursus i "Forskning og Formidling" til alle specialistgodkendelser for psykologer. Kurset vil blive slået op her på hjemmesiden i løbet af den næste uge, men jeg kan allerede nu fortælle, at det vil være et kursus, som jeg arrangerer sammen med Scott Miller. Kurset vil finde sted d. 20-24 september (begge dage inklusiv), og retter sig mod psykologer på vej mod specialistgodkendelse. Man kan allerede nu tilmelde sig kurset ved at sende en mail, hvis man vil sikre sig en af de 20 pladser på kurset.

Jeg kan allerede nu love en ting: Det bliver IKKE kedeligt. For dem der allerede har oplevet et kursus med Scott Miller kommer det ikke som nogen overraskelse, for Scott er en underholdende og engagerende underviser. Han formår at engagere kursisterne i stoffet på en humoristisk måde, som gør at tiden flyver afsted i hans selskab. Det vil være første gang at jeg får muligheden for at undervise sammen med Scott, og jeg håber at det bliver en vellykket kombination af amerikansk og dansk, af humor og alvor, af stand-up og nørderi....

Scott Miller har i denne uge skrevet et rigtig interessant indlæg i debatten omkring hvordan vi bruger forskningsmidler. I USA er der udmøntet et stort beløb til at forske i specifikke metoders effekt i forhold til behandlingen af PTSD, på trods af at en helt ny meta-analyse dokumenterer, at der ikke er forskel i forskellige psykoterapeutiske metoders effekt i forhold til behandlingen af PTSD. Den afgørende faktor i forhold til psykoterapeutisk effekt er alliancen imellem terapeut og klient. Hele Scott Millers bloginlæg kan læses her.