Psykolog Susanne Bargmann ApS
Sociale Medier:
  • Forside
  • Blog
  • Undervisningskalender
  • Artikler, handouts, etc
  • Kontakt
  • CV
  • Referencer

Det kan vel ikke være så svært ....

6/5/2017

2 Comments

 
Picture
For nogle uger siden talte jeg med en fagperson, som arbejder på en arbejdsplads, som er blevet interesseret i at implementere FIT. Ledelsen havde fortalt medarbejderne, at de bare skulle begynde at anvende ORS og SRS i alle samtaler, med alle borgere. Hverken ledelsen eller medarbejderne havde fået grundigere træning i at arbejde med FIT, men fordi skemaerne ser så enkle ud, havde de besluttet at "det kan vel ikke være så svært", og var gået i gang.

Fagpersonen, jeg talte med, delte sine bekymringer med mig. FIT var svært at få til at give mening i forhold til en konkret borger, som hun havde arbejdet med længe. Borgeren havde en anden kulturel og sproglig baggrund, og da hun tog FIT skemaerne frem, blev borgeren usikker og ønskede ikke at udfylde skemaerne. Fagpersonen var derfor optaget af, hvordan hun kunne gøre det muligt for borgeren at give feedback på en måde, som borgeren følte sig tryg ved. Men samtidig følte hun sig fanget mellem ledelsens tydelige besked "vi skal anvende FIT med alle borgere" og borgerens reaktion. Hendes spørgsmål var "kan man virkelig bare bruge FIT med alle borgere på den måde?".

Ovenstående beskrivelse er ikke enestående - den ligner beskrivelser jeg møder hver uge, når jeg forsøger at hjælpe organisationer med at implementere FIT. Fordi FIT er blevet en tilgang, som fremhæves positivt af fx. Socialstyrelsen, oplever jeg i stigende grad, at FIT implementeres på en måde, som helt glemmer visionen og hjertet i Feedback Informed Treatment. I stedet bliver fokus at "ORS og SRS skal udfyldes af alle borgere", men i processen forsvinder det, som er kernen i FIT: At vi ønsker at skabe en platform for en systematisk dialog med borgeren omkring hans/ hendes feedback. ORS og SRS er IKKE det vigtige i processen - det er drøftelsen af borgerens feedback!

Vi står lige nu overfor en spændende, men også kritisk tid, hvor interessen for FIT eksploderer, og risikoen er at FIT bliver brugt på måder, som ikke er overensstemmende med selve kernen i FIT. Der er en risiko for, at det store fokus på "brug ORS og SRS med alle klienter" fører til, at FIT anvendes mere som et administrativt værktøj til at måle effekt, frem for som et faktisk feedback-redskab, som hjælper os med at kvalificere den hjælp, vi tilbyder borgeren. Og der er en stor risiko for, at en række arbejdspladser "knækker halsen" i processen, og ender med at afskrive FIT som et brugbart redskab, fordi implementeringen ikke lykkes.

Det vigtigste, når man implementerer FIT, er netop at arbejde med feedback på alle niveauer, og arbejde med en struktureret implementeringsprocess, som giver mulighed for at anvende feedbacken til at sikre en implementering, der skaber feedback både mellem borger og den fagprofessionelle, i mellem de fagprofessionelle og mellem ledelse og medarbejdere. Kernen er netop at få feedback, som hjælper os med at tilrettelægge den bedst mulige hjælp til borgerne, og giver os mulighed for som professionelle at sikre den bedst mulige effekt af vores indsatser.

Dette er et centralt tema i den danske FIT Grundbog, som jeg udgav i starten af 2017. Her beskriver praktikere, ledere og forskere nuancer og refleksioner over anvendelse og implementering af FIT i en lang række kontekster. Bogen er et helt afgørende første skridt for organisationer, som ønsker at implementere FIT. Bogen kan købes her
Picture

På linie med samtalen med fagpersonen ovenfor, bliver jeg hver uge kontaktet af medarbejdere, ledere, udviklingskonsulenter, mv. fra arbejdspladser, som ønsker at implementere FIT. Årsagerne til interessen kan variere - nogle organisationer ser det som et "instrument til effektmåling", andre ser det som en "mulighed for at gøre borgerens stemme central i behandlingen". Fælles for de fleste mails er spørgsmålet:

Hvad koster det at implementere?

Mit svar er typisk: "Selvom det spørgsmål, du stiller, virker som det mest logiske spørgsmål, er det faktisk ikke det rigtige spørgsmål at stille". 

Hvis jeg skal give nogle råd videre til de arbejdspladser, som lige nu er optagede af at implementere FIT vil det være:

1. Start med at fokusere på HVORFOR i ønsker at implementere FIT?
  • Hvad vil det bidrage med af værdi til jeres organisation, som ikke findes lige nu?
  • Hvad vil det bidrage med af værdi til medarbejderne, som ikke findes lige nu?
  • Hvad vil det bidrage med af værdi til borgerne/ jeres klienter, som ikke findes lige nu?

2. Find en konsulent, som kan hjælpe med at strukturere og igangsætte implementeringsprocessen. Første skridt er at lave en implementeringsplan.

3. Vær indstillet på at det tager tid, at skabe en vellykket implementering af FIT. De fleste organisationer har behov for 4-7 år, for at nå fuld implementering af FIT. Der findes ingen genveje!

4. Deltag i et FIT Implementerings-kursus, hvor deltagerne får hjælpe til at arbejde med konkret implementeringsplan for deres egen organisation. Næste kursus er til august 2019 i Chicago, USA. Kurset gennemgår forskningsbaseret viden om implementering, og deltagerne kommer fra hele verden. Kom og bliv inspireret på dette kursus, som Scott Miller og jeg underviser sammen. Jeg lover at det bliver både sjovt, lærerigt og inspirerende. Samtidig har du en unik mulighed for at deltage i ICCE Training og Trainer og ICCE Deliberate Practice Intensive. Du kan finde træningerne her:

FIT Implementerings Træning

FIT Training of Trainers

ICCE Deliberate Practice Intensive


Mange hilsner

​Susanne :)
2 Comments
Finn Blickfeldt Juliussen
6/5/2017 02:18:48 pm

Kære Susanne, tak. Og helt enig. Vi er nødt til at holde et fast fokus på visionen i FIT. For ikke at risikere at ende som "instrumentalister". Det eneste der i min optik, er værre end fundamentalister. Snuden i sporet og videre. Venligst Finn

Reply
Susanne link
6/5/2017 02:24:00 pm

Tak for din kommentar Finn. Din forståelse og dit gode arbejde med FIT er så utrolig vigtigt i den kommende periode, hvor tingene vil udvikle sig og brede sig.

Ved fælles opmærksomhed og hjælp kan vi forhåbentlig undgå at FIT bliver drejet i en retning, som slet ikke er i overensstemmelse med det, som er hjertet i det metoden kan: Sætte borgerens oplevelse i centrum, og arbejde målrettet på at tilpasse hjælpen til den enkelte persons præferencer, så vi forhåbentlig kan hjælpe mennesker endnu bedre!

Kh. Susanne

Reply



Leave a Reply.

    Author

    Psykolog Susanne Bargmann, ICCE associate, certified trainer, specialist i psykoterapi.

    Archives

    November 2018
    March 2018
    January 2018
    June 2017
    June 2016
    April 2016
    January 2016
    October 2015
    February 2013
    December 2012
    October 2012
    June 2012
    January 2012
    August 2011
    June 2011
    September 2010
    March 2010
    December 2009
    November 2009
    October 2009

    Categories

    All
    Alliance
    Cdoi
    Danmark
    Deliberate Practice
    Effektmåling
    Error Centric Learning
    Error-centric Learning
    Evidens
    Evidensbaseret Praksis
    Excellence
    Familiebehandling
    Feedback
    Feedback Informed Treatment
    Fit
    FIT-Outcomes
    Fokus På Familien
    Forskning Og Formidling
    Icce
    Implementering
    Køge
    Mindset
    Ors
    Ors Og Srs
    Pbe
    Psykolognyt
    Ptsd
    Scott Miller
    Sexologi
    Sex Therapy
    Singing
    Srs
    Tracking

    RSS Feed