Psykolog Susanne Bargmann ApS
Sociale Medier:
  • Forside
  • Blog
  • Undervisningskalender
  • Artikler, handouts, etc
  • Kontakt
  • CV
  • Referencer

En lille revolution....

10/28/2009

0 Comments

 
Jeg er meget glad i dag - for jeg tror nok at jeg kan offentliggøre en lille revolution. Jeg har de sidste måneder arbejdet for at få lov at præsentere et alternativ til Dansk Psykologforenings kurser i "Forskning og formidling" - et obligatorisk kursus til alle specialistuddannelser for psykologer. Jeg har været særlig engageret i dette, fordi  jeg mener at der er behov for en større variation i de kurser, der udbydes om dette tema.
 
For mange psykologer er kurset i forskning og fomidling et kursus, som opleves som kedeligt, ikke brugbart, noget der bare skal overståes. Og det har jeg været rigtig ked af, for jeg synes emnet er super relevant for os som terapeuter, hvis vi for alvor skal kunne forholde os kritisk til den konstante strøm af nye terapeutiske retninger som hævder at være "evidensbaserede", og hvis vi skal kunne deltage kvalificeret  i debatten omkring psykologers ret til at vælge metode fremfor at blive dikteret særlige metoder fra politisk side.

Jeg er derfor rigtig glad for at jeg nu kan  løfte sløret for endnu et spændende kursus næste år. Jeg har netop fået godkendt et kursus i "Forskning og Formidling" til alle specialistgodkendelser for psykologer. Kurset vil blive slået op her på hjemmesiden i løbet af den næste uge, men jeg kan allerede nu fortælle, at det vil være et kursus, som jeg arrangerer sammen med Scott Miller. Kurset vil finde sted d. 20-24 september (begge dage inklusiv), og retter sig mod psykologer på vej mod specialistgodkendelse. Man kan allerede nu tilmelde sig kurset ved at sende en mail, hvis man vil sikre sig en af de 20 pladser på kurset.

Jeg kan allerede nu love en ting: Det bliver IKKE kedeligt. For dem der allerede har oplevet et kursus med Scott Miller kommer det ikke som nogen overraskelse, for Scott er en underholdende og engagerende underviser. Han formår at engagere kursisterne i stoffet på en humoristisk måde, som gør at tiden flyver afsted i hans selskab. Det vil være første gang at jeg får muligheden for at undervise sammen med Scott, og jeg håber at det bliver en vellykket kombination af amerikansk og dansk, af humor og alvor, af stand-up og nørderi....

Scott Miller har i denne uge skrevet et rigtig interessant indlæg i debatten omkring hvordan vi bruger forskningsmidler. I USA er der udmøntet et stort beløb til at forske i specifikke metoders effekt i forhold til behandlingen af PTSD, på trods af at en helt ny meta-analyse dokumenterer, at der ikke er forskel i forskellige psykoterapeutiske metoders effekt i forhold til behandlingen af PTSD. Den afgørende faktor i forhold til psykoterapeutisk effekt er alliancen imellem terapeut og klient. Hele Scott Millers bloginlæg kan læses her. 
0 Comments



Leave a Reply.

    Author

    Psykolog Susanne Bargmann, ICCE associate, certified trainer, specialist i psykoterapi.

    Archives

    November 2018
    March 2018
    January 2018
    June 2017
    June 2016
    April 2016
    January 2016
    October 2015
    February 2013
    December 2012
    October 2012
    June 2012
    January 2012
    August 2011
    June 2011
    September 2010
    March 2010
    December 2009
    November 2009
    October 2009

    Categories

    All
    Alliance
    Cdoi
    Danmark
    Deliberate Practice
    Effektmåling
    Error Centric Learning
    Error-centric Learning
    Evidens
    Evidensbaseret Praksis
    Excellence
    Familiebehandling
    Feedback
    Feedback Informed Treatment
    Fit
    FIT-Outcomes
    Fokus På Familien
    Forskning Og Formidling
    Icce
    Implementering
    Køge
    Mindset
    Ors
    Ors Og Srs
    Pbe
    Psykolognyt
    Ptsd
    Scott Miller
    Sexologi
    Sex Therapy
    Singing
    Srs
    Tracking

    RSS Feed