Psykolog Susanne Bargmann ApS
Sociale Medier:
  • Forside
  • Blog
  • Undervisningskalender
  • Artikler, handouts, etc
  • Kontakt
  • CV
  • Referencer

Velkommen til min blog

10/23/2009

4 Comments

 
Det seneste år er jeg blevet mere og mere optaget af betydningen af at give terapeuter direkte feedback fra deres klienter omkring det arbejde, de laver med klienterne. Foregangsmændende for denne måde at arbejde på er folk som Michael Lambert og Scott Miller og hans kolleger. Jeg har arbejdet med feedback i mit eget arbejde de sidste 8 år, og det har på mange måder haft en altafgørende betydning for min måde at tænke om terapi på.

For et år siden deltog jeg i en workshop med Scott Miller i København, fordi jeg gerne ville genopfriske min viden på området. Scott og jeg kom til at tale sammen ved workshoppen, og aftalte der at starte et samarbejde omkring supervision, fordi jeg havde brug for hjælp til at udvikle mine kompetencer i arbejdet med feedback. Dem som har mødt Scott ved, at han er en meget inspirerende og engagerende underviser og derfor har vores samarbejde i den grad givet mig energi og lyst til at forsøge at ændre nogle af de måder, man i Danmark tænker om terapi på.

Det sidste år har jeg derfor arbejdet målrettet imod et skifte - et skifte i mit faglige fokus. Terapi har altid været og vil altid være en betydningsfuld og vigtig del af mit faglige virke, men det sidste år har jeg arbejdet hårdt for at opkvalificere mig som underviser, supervisor og konsulent i forhold til arbejdet med CDOI/tracking/feedback. Jeg har fortsat mine konsultationer med Scott Miller, jeg hari august tilbragt en forrygende uge i Chicago til "Training of Trainers" konferencen og ikke mindst har jeg sat gang i en række nye tiltag, som bl.a. kan ses i mit nyhedsarkiv.

Første tiltag er CDOI-træningsgrupperne, hvor terapeuter har mulighed for at komme og lære og træne brugen af ORS og SRS i deres arbejde. Andet tiltag er kurserne med Scott Miller, som kommer ved 2 lejligheder næste år og taler om "Supershrinks". Samtidig er jeg begyndt at undervise forskellige steder i brugen af CDOI. Alle kurser og undervisningsaktiviteter kan følges i undervisningskalenderen. Jeg lover at der er mange flere spændende tiltag på vej i 2010, men jeg kan desværre først løfte sløret for disse når alle formalia er faldet på plads. Jeg kan forhåbentlig sige meget mere allerede i næste uge her på bloggen.

Der er mange flere spændende tiltag på vej, som jeg vil skrive om den næste tid på bloggen, blandt andet ICCE, som er et nyt projekt med Scott Miller som medstifter. 

Afslutningsvis vil jeg sige, at der i den grad er medvind og spændende tider for folk der er optaget af feedback. I Sverige har man flere steder i psykiatrien (Kalmar, Trelleborg) besluttet at indføre tracking vha. ORS og SRS i behandlingen, og den svenske professor Jan Blomqvist har modtaget 2,9 millioner svenske kroner til at forske i feedback vha. ORS og SRS. For at blive opdateret på de nyeste udviklinger kan jeg anbefale at følge med i Scott Millers blog. Jeg vil naturligvis også gøre mit bedste for at skrive om udviklingen her - ikke mindst omkring den spirende interesse for tracking og feedback i Danmark.

På gensyn - husk at lægge en kommentar, og stil gerne spørgsmål både her eller ved at sende mig en mail.
4 Comments
Anne
10/23/2009 07:48:36 pm

Tester lige om kommentar funktionen virker.

Reply
Sven-Erik link
6/25/2010 07:28:04 am

Dejlig blog du har her. Jeg vil helt for bestemt kigge lidt med.

Reply
BJ link
5/31/2011 07:25:22 pm

Hejsa

Opdaterer du stadig denne blog?;-)

Reply
Susanne Bargmann link
6/1/2011 01:03:26 am

Hej BJ,

Ja det er egentlig planen at opdatere løbende, men der har været så meget interesse for at arbejde med FIT at jeg har brugt alt for meget tid væk fra computeren :) Men jeg lover det lysner forude :)

//Susanne

Reply



Leave a Reply.

    Author

    Psykolog Susanne Bargmann, ICCE associate, certified trainer, specialist i psykoterapi.

    Archives

    November 2018
    March 2018
    January 2018
    June 2017
    June 2016
    April 2016
    January 2016
    October 2015
    February 2013
    December 2012
    October 2012
    June 2012
    January 2012
    August 2011
    June 2011
    September 2010
    March 2010
    December 2009
    November 2009
    October 2009

    Categories

    All
    Alliance
    Cdoi
    Danmark
    Deliberate Practice
    Effektmåling
    Error Centric Learning
    Error-centric Learning
    Evidens
    Evidensbaseret Praksis
    Excellence
    Familiebehandling
    Feedback
    Feedback Informed Treatment
    Fit
    FIT-Outcomes
    Fokus På Familien
    Forskning Og Formidling
    Icce
    Implementering
    Køge
    Mindset
    Ors
    Ors Og Srs
    Pbe
    Psykolognyt
    Ptsd
    Scott Miller
    Sexologi
    Sex Therapy
    Singing
    Srs
    Tracking

    RSS Feed