Psykolog Susanne Bargmann ApS
  • Forside
  • Nyheder
  • Blog
  • Undervisningskalender
  • FIT Træningsgrupper
  • Artikler, handouts, etc
  • Teoretisk grundlag
  • Supervision / undervisning
  • Terapi
  • Priser
  • Kontakt
  • Tilskudsmuligheder
  • CV
  • Referencer

Træningsgruppe i brugen af ORS og SRS

Denne træningsgruppe henvender sig til terapeuter, som ønsker at blive introduceret til at anvende ORS og SRS i praksis. Det er ikke noget krav at man bruger skemaerne i sin nuværende praksis, men tanken er at man i forløbet integrerer skemaerne i sit arbejde, og bruger træningsgruppen som et forum for at stille spørgsmål og få faglig sparring/supervision på sit arbejde med instrumenterne.

 Deltagerne vil lære:
- Den teoretiske og forskningsmæssige baggrund for ORS og SRS
- Hvordan man administrerer, scorer og diskuterer ORS og SRS med klienterne.
- Hvordan man forholder sig til den feedback man får, herunder vil der være mulighed for supervision i sager.
- Anvendelse af ORS og SRS til effektmåling.

Hvad er ORS og SRS:

Adskillige undersøgelser har vist, brugen af instrumenter, som måler effekten af terapi og som måler alliancen imellem terapeut og klient forbedrer effekten af psykoterapi betydeligt, og samtidig engageres klienten i sin behandling, hvilket mindsker antallet af klienter som stopper terapien uprovokeret uden at have opnået effekt. Senest har en stor undersøgelse i Norge demonstreret, at brugen af ORS og SRS er med til at udligne forskellen imellem individuelle terapeuter, således at mindre effektive terapeuter bliver lige så effektive som de dygtigste terapeuter.

Et andet tema for gruppen vil være, hvordan man kan anvende instrumenterne til at lave effektmåling af sit terapeutiske arbejde. I bl.a. USA og Holland vinder forsikringsselskaber stigende indflydelse i forhold til psykologers indtjening, og stiller i stigende grad krav til at den enkelte psykolog kan dokumentere effekten af sit kliniske arbejde. Samme udvikling er givetvis ikke langt væk i Danmark, og derfor vil det være brugbart for terapeuter at udvikle måder at foretage effektmåling.

ORS og SRS kan hentes på  http://124.254.10.21/scott/node/6.

For at få kontakt med andre terapeuter fra Danmark som anvender ORS og SRS, kan du oprette gratis profil på www.centerforclinicalexcellence.com

Underviser/supervisor:

Psykolog Susanne Bargmann, som har arbejdet med ORS og SRS i 10 år, og har skrevet flere artikler om instrumenterne - artiklerne kan hentes gratis her. Susanne modtager løbende supervision af Scott Miller, og er ICCE Certified Trainer i Feedback Informed Treatment.

Praktisk information:

Kurset afholdes hos Psykolog Susanne Bargmann, Hovedgaden 55 A, 1. sal. 2970 Hørsholm

Pris: 4000 kr pr. halvår, max. 8 deltagere.
 
Tilmelding: foregår ved at sende en mail på susanne@susannebargmann.dk. Såfremt der er plads i gruppen fuldføres tilmeldingen ved at indbetale pengene på konto 3170 3170669061.


tilbage